FORBRUG, ØKONOMI

Mange penge at spare på julegaver

Flag 02-12-08 ~Et minuts læsning · 191 ord

Førhen var det dyrt at handle på Island, men det var før finanskrisen. På det seneste er den islandske krone halveret i værdi, og det betyder, at du nu lige pludselig kan spare mange penge ved at købe dine julegaver på vulkanøen.

F.eks. kan du få en skaljakke til DKK 2000, når du køber tax-free på øen. En tilsvarende jakke koster DKK 3200 i Danmark. En uld sweater står i DKK 500, hvor prisen er den dobbelte på Strøget i København.

Går vi fra tøj til elektronik, kan du spare DKK 1000 ved at købe din Playstation på Island, mens du kan udvide din samling af CD-plader for DKK 80-110 pr. styk.

Som turist kan du få refunderet de islandske afgifter, hvis du køber varer for mindst DKK 150 på øen. Samtidig gælder det fra netop dags dato, altså d. 1-12-08, at du kan bringe varer ind i Danmark fra lande uden for EU (som Island) for DKK 3250 uden at betale told. Tidligere skulle du betale told allerede ved køb for DKK 1350 i lande uden for EU, fremgik det af Jacob Schultz’ indslag fra den kriseramte ø i Nordatlanten.

Skribentmail: