Mens Grækenland styrer mod fallit, forlader landets borgere den synkende skude. Det mærker ikke mindst Tyskland, som på blot ét år har oplevet en lille fordobling i indvandringen fra det forgældede land.
I 2011 modtog Tyskland 24.000 græske indvandrere, og det er 90 pct. flere end året før, fremgår det af en opgørelse fra Statistisches Bundesamt, Tysklands Føderale Statistikbureau, i Wiesbaden.
Trods den kraftige stigning i indvandringen fra Grækenland, er det fortsat de østeuropæiske lande, der tegner sig for hovedparten af indvandringen i Tyskland, fremgår det af artiklen.