BOLIG, JURA, REGLER, BOLIGKØB, BUREAUKRATI, LUKSUS, NYBYGGERI, VILLAER

Mangelfuld lovgivning gør boligkøb kompliceret

Flag 03-10-08 ~2 minutters læsning · 222 ord

Den græske lovgning inden for salg af fast ejendom er utilstrækkelig, og mangelfulde grund-registre medfører ofte komplikationer og forsinkelser. De lange procedurer gør, at det kan udvikle sig til lidt af en Herkules-opgave et købe en feriebolig på en af de græske øer, og det skræmmer en del væk.

Sådan mener Yannis Perrotis, der er direktør for ejendomskonsulentfirmaet CB Richard Ellis-Atria i Athen.

På nogle øer er der meget burfeaukrati, og på nogle øer er de meget strikse, når det gælder tilladelser til nybyggeri.

Kritikken af reglerne vedrørende køb af feriebolig på de græske øer kan også høres andre steder i ejendomsbranchen - bl.a. hos ejendomsudviklere, som forsøger at bygge luksusboliger.

I begyndelsen af 2009 forventes en ny lov dog at skabe klarhed over, hvor man må bygge og ikke bygge. Loven vil dog ikke rokke ved princippet om, at en byggegrund skal være på mindst 4000 kvm, lyder vurderingen.

Er du interesseret i at købe en feriebolig på de græske øer, må du belave dig på at hyre en advokat, som er i stand til at håndtere myndigheder inden for både skovdrift og arkæologi. Hvis du bliver lun på en ældre bygning, bliver du nødt til også at hyre en bygningsingeniør, som kan vurdere, om boligen vil blive stående, når et af de græske jordskælv bryder løs, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://www.iht.com/articles/2008/07/22/business/reisle.php