Den britiske ejendomsmægler Oonagh Karanjia, der har specialiseret sig i græske øer, oplyser, at cirka to tredjedele af de nordeuropæiske kunder investerer i et hus, der koster under 600.000 kroner. Det er typisk ældre stenhuse beliggende i små landsbyer tæt på kysten. Og interessen er på det nærmeste eksploderet de seneste år.
Netop nu har ejendomsmægleren et indflytningsklart stenhus til salg direkte ned til en uspoleret strand i Analipsi på det sydøstlige Kreta. Pris: 40.000 britiske pund (ca. 500.000 kr.), fremgår det af artiklen.