PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, EFTERLØN, PENSION, MED, LØBENDE, UDBETALING

27. november sidste dag uden pensionistfælde

Flag 14-12-07 ~2 minutters læsning · 240 ord

Hvis du er dansk pensionist eller efterlønner og havde fast bopæl i Spanien eller Frankrig den 27-11-2007, så kan du fortsat få lov at få udbetalt din danske pension til mild beskatning i de to lande. Fik du først den faste bopæl dagen senere - eller endnu senere, skal du derimod betale den høje danske skat af pensionen.

Det er konsekvensen af, at den danske regering har genfremsat sit lovforslag til indgreb mod de skattefordele, som danske pensionister hidtil har haft ved at flytte til Frankrig eller Spanien.

Oprindelig var skæringsdatoen for lovforslaget den 11-10-2007, men så blev der udskrevet folketingsvalg, og dermed bortfaldt forslaget. Den nyudnævnte regering har dog valgt at fremsætte et lovforslag, som stor set svarer til det oprindelige. En af forskellene er dog skæringsdatoen.

Det nye lovforslag indebærer også andre fordele, hvis du ligger på den rigtige side af skæringsdatoen. Bl.a. vil du også blive beskattet efter hjemlandets mildere takster af pensioner, som først kommer til udbetaling på et senere tidspunkt.

Desuden kan det betale sig at være gift med en person, som ligger på den rigtige side af skæringsdatoen. I så fald vil din danske efterløn og pension også blive moderat beskattet af dit nye hjemland, hvis du har rykket bopælen til Spanien eller Frankrig.

Endelig betyder lovforslaget, at danskere, der bor i Danmark og ejer en bolig i Frankrig, skal til at betale ejendomsværdiskat af den franske bolig til Danmark, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://epn.dk/finans/forsikring_pension/article1201557.ece