JOB, PRAKTISK, BÅDE

Fælles opvarming før arbejdsdagen går igang

Flag 23-01-08 ~2 minutters læsning · 277 ord

Ikke alle nyheder på fransk TV handler om død og ulykker. Forleden præsenterede TF1 i deres aften-nyheder en ide til efterlevning!

Indslaget handlede om et fransk entreprenørfirma, som på en række af deres byggepladser i Nordfrankrig har indført fælles opvarming klokken 8, før arbejdsdagen går igang. En sportsuddannet træner gennemgår en række særlige øvelser og søger for, at alle firmaets håndværkere udfører øvelserne korrekt. Håndværkerne udfører øvelserne i en stor rundkreds iført deres almindelige arbejdstøj.

En rundspørge foretaget af TF1s udsendte journalist afslørede udelukkende tilfredse medarbejder, der sætter stor pris på dette fælles morgenritual. Medarbejderne anser dels morgengymnastikken for at være en god start på dagen, dels for at være en god investering i deres krop og helbred både på kort og på lang sigt. De udvalgte øvelser styrker nemlig mavemusklerne og ryggen, hvilket forebygger slid og arbejdsskader. Bygningsarbejdere og håndværkere håndter ofte mange tunge materialer i løbet af en arbejdsdag. Balanceevnen bliver også vækket som en del af opvarmningen via en særlig øvelse, hvilket forebygger branchens ellers typiske faldulykker.

”Siden vi har indført den fælles opvarmning inden arbejdet begynder, har vi ingen ulykker haft mellem kl. 8 og 9. Det er normalt tidspunktet, hvor de fleste ulykker sker. Før i tiden havde vi 4 ulykker om året i det tidsrum, nu har vi ingen” udtalte firmaets sikkerhedsrepræsentant.

Øvelserne sluttes af med klappen i hænderne som en fælles opmuntring til hinanden, og medarbejderne (alle mænd) gik til deres arbejde med et smil på læben.

Entreprenørfirmaet har hentet ideen fra japansk virksomhedskultur, hvor fælles opvarmning har været brugt i mange år. Mon ikke det også var en ide for danske arbejdspladser?

Set af Karin Asmild, Redaktør af Frankrig-Forum

Skribentmail: