Udgifter til løbende forbrug på en ejendom omfatter almindeligvis el, gas, vand, varme. Men også bank, forsikring, affaldsordning og telefon omtales her.

Udgifterne afhænger selvsagt af det konkrete forbrug og kan være meget forskelligt. Men i forhold til Danmark er udgifter til gas og el generelt set begrænset. El er endda billigere end i Danmark, bl. a. fordi Frankrigs atomkraftværker leverer hovedparten af landets strømbehov. Vand er dyrt. Det skal man erindre sig hvis man enten køber et hus med en swimmingpool eller en ejerlejlighed med et svømmebassin i fælleshaven.

Til ejerlejligheder kommer yderligere tillægsomkostninger til fællesudgifter, herunder bl. a. antenne, fællesarealer m. m. Det omtales dog ikke nærmere.

Vand

De fleste vandværker i dag Frankrig er privatejet. Priser for vand er svingende i hele Frankrig. De store vandværker som Groupe Bouygues og Vivendi samt enkelte andre sidder på cirka på ²⁄₃ af det samlede vandmarked. I Sydfrankrig er vand dyrere, og om sommeren indføres der af og til restriktioner på konsumforbrug. Ofte forbydes vanding - selvom haven netop i en hedebølge trænger mere end nogensinde.

Vand fra vandhanen er drikkevand - (eau potable). Med jævne mellemrum udsender vandværket en oversigt over vandkvaliteten. Er man ikke tilfreds med niveauet kan man i alle supermarkeder købe kildevand i 1½ liters flasker, ja og endda større endnu.

Vand betales almindeligvis mellem to eller fire gange årligt afhængig af det enkelte vandværks politik. Flere vandværker har en højere kubikmeterpris til ejendomme med septiktank - (fosse septique) - end til ejendomme med et almindeligt kloaksystem - (tout à l´egout).

Brandvæsenet - (sapeur pompiers) - bekæmper jævnligt store skovbrande i sommerhalvåret. Både fra land og fra luften. Sidstnævnte foregår med særlig brandbils-flyvemaskiner og ditto helikoptere. Almindeligvis samler de havvand op til brug for slukning, hvis de ikke i første omgang «bomber» med et særligt ildkvælende pulver. Er man indehaver af en swimmingpool, skal man gøre sig klart, at brandvæsenet med en helikopter lovligt kan tømme bassinet og uden at se til, at det atter genfyldes. 4.000 - 5.000 liter vand til erstatning får derfor sin egen klart synlige plads på næste vandregning. Rækker ens samfundssind ikke så langt, kan man - som flere franskmænd i øvrigt gør, rejse nogle vældig høje grantræer eller lignende tæt på swimmingpoolen. (Nærværende er dog ikke at forstå som en opfordring!).

El

El leveres af det statsejede Electricité de France (EDF), der som nævnt drives sammen med Gaz de France (GDF).

Man bliver almindeligvis debiteret på en og samme regning for både el- og gasforbrug, men naturligvis adskilt. El i Frankrig er billigere end i Danmark, ligesom el er meget udbredt til opvarmning i Frankrig. Navnlig i Sydfrankrig, hvor der som regel kun skal lunes lidt i de kolde måneder efter jul. Eventuelt ledsaget af en pejs.

Elektricitet er tre-faset ²²⁰⁄₂₄₀ volt med en frekvens på 50 Hertz. Enkelte steder finder man den gamle ¹¹⁰⁄₁₂₀ volt strømforbindelse, men det er efterhånden sjældent.

El-tilslutning sker ligesom i Danmark ikke automatisk, men må bestilles mindst to dage forinden. Spørg eventuelt udlejer eller ejendomsmægleren om assistance. Gebyr for tilslutning - (frais d´accés) - koster ligesom for gas cirka euros 15,00. Selvom EDF og GDF drives sammen er der ikke mængderabat på samtidig gas- og el-tilslutning, idet det er to forskellige montører, der skal foretage aflæsningen. Ved tilslutning anmoder man om at få sin måler aflæst - (relevé special).

EDF anvender for tiden tre forskellige priskategorier. Her gengivet fra dyrest til billigst:

• Option base

• Option heures creuses

• Option Tempo

Den mest almindelige abonnementsordning er (Option base). Enkelt refereret betaler man samme elpris både dag og nat. Alternativt kan vælges (Option heures) creuses som medfører en billigere tarif otte timer i døgnet. Fortrinsvis i aften- og nattetimerne og er en oplagt mulighed hvis man har elektrisk opvarmning. Endelig kan man vælge den sidste løsning (Option Tempo), hvor prisen er fastlagt efter graddage, idet kalenderåret inddeles i blå, hvide og røde dage, (ligesom det franske flag!). Formålet med denne ordning er at holde igen med forbruget og kun anvende opvarmning, når det faktisk er nødvendigt. Er man indehaver af et fritidshus, kan (Option Tempo) økonomisk være den mest fordelagtige løsning.

PBS - Pengeinstitutternes Betalings Service, som man kender fra Danmark - i Frankrig (Rèleve d´Identité Bancaire) - eller blot RIB og er, som også nævnt ovenfor næsten det samme. Sørg for at få tilmeldt elregningen, således, at der hæves automatisk til betaling. El-selskabet viser ikke nåde overfor udeblevne betalinger. Klippes strømforbindelsen virker husets alarm måske ikke i lang tid, indholdet i fryseren kommer til at se mærkeligt ud, poolens automatiske rensning går i stå, og …. ja, fortsæt selv listen. Følgeskader af manglende strøm kan være omsiggribende. Forvent ikke, at EDF lukker op for elektriciteten i en weekend eller på en helligdag.

Nogle dage inden betalingsfrist sender EDF (som regel sammen med gasregningen) en regning og skriver forneden under beløbet - (virement automatique) - automatisk overførsel. (I Frankrig modtager man ikke en samlet PBS-oversigt en gang om måneden fra banken, men altid en regning fra opkræveren direkte).

Bank

Ethvert samfund har brug for banker. Også det franske, som trods en del fusioner fortsat har mange forskellige pengeinstitutter.

Euroen blev indført til at fungere parallelt med den franske franc (FF) den 1. januar 1999. Fra 1. januar 2002 indledtes franc’ens svanesang og nu er den helt væk. Den havde ellers eksisteret siden Kong Jean den Gode havde godkendt den som gangbar mønt i 1360. Den franske franc eksisterede i tre gange så lang tid som den danske krone (Dkr) nu har eksisteret. Som i de fleste EU-lande er det Euro. Udtales på fransk «ø-ro» og forkortes €. I mange år troede man, at valutaen skulle hedde ECU - som er det franske ord for et (ridder)skjold. Men som det nok er læseren bekendt, blev dette navn vraget i sidste øjeblik under en holmgang på et EU-topmøde. Euro’ens hundrededele hedder egentlig cent, men Det franske Akademi har bestemt sig for, at fortsat bruge benævnelsen centimer - (centimes).

Til EU’s fri bevægelighed hører også pengemarkedet. Man skal dog erindre sig, at indførsel af mere end € 7.500,00 (ca. Dkr. 56.000) i rede penge, skal toldangives. Bestemmelsen er bødebelagt. Ved overførsel fra udenlandske konti, foretages toldangivelse af banken.

Kunde i en fransk bank

Franske banker har åbent i dagtimerne. Dog er der som regel middagslukket et par timer efter kl. 12.00. Banker i mindre byer har ofte kun åbent i formiddagstimerne for kasseekspeditioner, ligesom der kan være permanent lukket mandage. I større byer er der åbent for alle ekspeditioner hele dagen og alle ugens hverdage, idet banker har også åbent om lørdagen.

Banker har to døre i indgangen. Det er for formindske faren for bankrøveri. (Bankrøvere har da også i stigende grad kastet deres interesse på pengetransporter i stedet for). Ved anden dør i entréen skal man ringe på en klokke og ses an, inden man lukkes ind. Til forskel fra Danmark er brug af pengechecks meget forekommende, men endnu mere kontanter. Flere steder kan man ikke betale med kort - heller ikke hvor man kunne have forventet det. Det franske Dan-kort hedder Det blå Kort - (Carte Bleu), og virker i det væsentlige på samme måde som et dansk Dan-kort. Det kan leveres almindeligvis sammen et internationalt VISA-kort. Der er ikke gebyr for at hæve kontant i andre banker end ens egen, men der er gebyr ved anvendelse af VISA-delen i udlandet, også i andre EU-lande. Gebyr for at have bankkort og bankkonto er i Frankrig forholdsvis dyrt i forhold til i Danmark. Man bør derfor gøre sig klart hvilke ydelser man har behov for, og ikke vælge unødvendige.

Overtræk - (découverts) -må ikke finde sted i franske banker. Ved overskridelse to gange på en 12 måneders periode kan kontoen lukkes, og kontoindehaveren sættes på Banque de France´s sorte liste - (interdit bancaire), der forbyder adgang til alle franske banker i indtil flere år.

En bankkonto åbnes enten i begge ægtefællers navn (det mest almindelige) eller i hver af ægtefællernes. Det anbefales at rette personlig henvendelse frem for at skrive forinden fra Danmark. Det skal nok kunne lade sig gøre at åbne en konto per korrespondance, men det er «stort ståhej for ingenting» når kontoen ligeså hurtigt kan åbnes på stedet.

Kontoudskrift fra banken sendes ca. hver anden måned med en udførlig oversigt over samtlige bevægelser. Fra 2005 er det blevet muligt at modtage dagens saldo på en SMS-besked.

Franske checks udfyldes på samme måde som danske. Det vil sige med angivelse af modtager, beløbet i tekst (på fransk), sted hvorfra checken udskrives, dato og underskrift. Checken får først valør på kontoen den dato, som den hæves af modtageren, og ikke fra den dato den udskrives. Dato skrives på fransk med først dag, efterfulgt af måned og endelig år. Man må gerne skrive 05.06.05 for den 5. juni 2005. Man kan også spørge i banken, hvordan en check udfyldes. Modtagne checks indsættes på egen konto ved at udfylde en talon fra et særligt hæfte - (carnet de bordereaux de remises de chèques). Det får man sammen med checkhæftet. Talon og check afleveres ved lugen. Genparten stemples til kvittering.

En vigtig regel er, at franske banker skal iagttage forbrugerbeskyttelsesloven (Loi Scrivener) (af 13. juli 1979), og derfor ikke må udlåne mere end højst 33% - svarende til en tredjedel af en låntagers samtlige disponible indkomst efter skat. Det vil sige maksimalt 33% af et netto rådighedsbeløb. Når et lånetilbud er opnået, skal man som kommende låntager vente 10 dage med at give sin accept. Lånet må ikke accepteres forinden, fordi man som kunde skal undergå en såkaldt afkølingsperiode eller anderledes formuleret en tid til refleksion og grundig overvejelse om lånetilbudet nu også er den rigtige løsning. Lån der underskrives inden udløb af 10 dages perioden er ugyldige. Der ydes ikke fradrag for renteudgifter på den franske selvangivelse. Så en brutto/nettoberegning i forhold til skat, kan bankerne ikke give. Ved lånets oprettelse får man en amortiseringsplan udleveret. Den oplyser om de månedlige ydelser og tidsrummet indtil lånet er afviklet. Inden man går i låneærinder, kan man på bankernes hjemmeside selv foretage låneberegninger i feltet - (simulation). Det er kun en indikation. For den endelige låneaftale vil afhænge af personlige forhold, herunder ens engagement. Det er som i Danmark.

Kontanter hæves nemmest i den franske «Dankorts-automat». Her hedder den (distributeur). Der kan hæves indtil et vist beløb dagligt, og som er fastsat mellem banken og kunden. En PIN-kode hedder code secret. Med udenlandske VISA-bankkort kan man også hæve i distributør´en.

Telefon

Det store landsdækkende og i sin tid offentlige franske teleselskab hedder (France Telecom). Det er samtidig indehaver af mobiltelefoniselskabet (Orange) samt internetudbyderen (Wanadoo). Desuden findes en række andre udbydere af teleprodukter, men France Telecoms markedsandel er over halvdelen. Telefoni i Frankrig er lidt billigere end i Danmark. Allerede fordi momsen kun 19,6% mod 25% i Danmark.

France Telecom udmærker sig ved at være det første teleselskab i Europa, som er fuldt digitalt styret. Samtidig har det bevaret den gamle systematik fra telefoncentralerne. Det vil sige - og i modsætning til Danmark - kan man se, hvor et telefonnummer kommer fra. Alle numre er ti-cifret. Men de første cifre behøver man ikke at huske på, hvis man ellers ved nogenlunde hvor abonnenten har adresse. Alle telefonlinier til Paris og området omkring - det, som hedder Ile-de-France, har som de to første cifre: 01. Alle linier i det nordvestlige Frankrig har 02 (fx Nantes), i det nordøstlige Frankrig 03 (fx Strasbourg), i det sydøstlige Frankrig 04 (fx Nice) og i det sydvestlige Frankrig 05 (fx Toulouse). Alle mobilnumre begynder med 06, og alle specialnumre - med enten gratis eller forhøjede samtalepriser - har 08. (De franske kolonier har dog en modifikation, idet de har fire faste numre. Fx har Guadeloupe 0590 og Martinique har 0596 - efterfulgt af seks cifre, så det i alt giver ti cifre).

Efter «landshjørnet» af Frankrig , er de to næste cifre, dvs. nummer tre og fire, indikation på hvilket amt nummeret hører til. Fx har Nice numrene 92, 93 og 97. Endelig er cifrene fem og seks fra den enkelte kommune altså den gamle telefoncentral. Fx Vence har 58. Endelig er de fire sidste cifre af de ialt ti abonnentens. For nu at fortsætte med eksemplet fra Vence, så vil et typisk Vence-telefonnummer være: 04 93 58 xx xx. 04 for det sydøstlige hjørne af Frankrig, 93 for Alpes-Martimes, 58 for Vence og endelig telefonnummeret. Skal man ringe mellem to numre i Vence, skal man derfor i princippet kun huske fire tal. Har man først forstået dette system, er telefonnumre i Frankrig overskuelige - selvom det er land med henved 60 millioner indbyggere. I modsætning til Danmark, hvor man nu kan flytte til en anden landsdel med sit telefonnummer og skabe forvirring selvom, der kun er fem millioner indbyggere.

France Telecom har en stort udbud af individuelle services, og som det vil være for vidt at komme ind på her. Men i korthed skal nævnes: En fast månedspris - (prix forfait). Billigere samtaler på udvalgte numre - (Mes numéros préféré). Næsten halv pris - prix réduit på samtaler i aftentimer og på søn- og helligdage. De billigere timer hedder på fransk (les heures creuses) - og er lagt i tidsrummet mellem kl. 19.00 og 08.00 (lørdage dog allerede fra kl. 12.00) samt hele døgnet på en søn- og helligdag.

Nummeroplysningen i Frankrig får man ved at dreje 12. Det koster omkring én euros i minuttet. Alternativt kan man se på internettets www.pagesjaunes.fr eller www.pagesblanches.fr - alt afhængig af, om man søger et erhvervs- eller privatnummer. Ligesom i Danmark, hvor det også hedder henholdsvis gule og hvide sider. Desuden findes i Frankrig «røde sider», som der ikke er umiddelbart offentlig adgang til, og som svarer lidt til det danske «hemmeligt nummer». Endelig husstandsomdeles hvert efterår to telefonbøger - (annuaires). En gul og en hvid indeholdende telefonnumre for det amt man bor i, inddelt efter kommune.

Oprette en telefonforbindelse samt henvendelser

Den allerenkelteste måde at få en telefonforbindelse oprettet på, er at få ejendomsmægleren til at tilslutte en telefon for sig. Nuvel, det kan være lidt udover den traditionelle service, så derfor er den enkelteste måde selv at rette henvendelse i en af France Telecoms mange forretninger, som gerne ligger i tilknytning til større butikscentre. Ofte er der mange kunder, og man må belave sig med tålmodighed. (Man henvender sig ved en skranke, skrives på en liste, og kaldes op ved tur). For ikke at gå forgæves, bør man ved sin henvendelse medbringe sit (carte de séjour) eller sit pas, kopi af lejekontrakt, skøde eller den seneste regning fra el- og gasselskabet, en RIB - (Rèleve d´Identité Bancaire) - samt et betalingskort, check eller kontanter. Det må anbefales at få tilmeldt telefonregningen til RIB med det samme således, at der hæves automatisk. Nogle dage forinden betalingsfrist sender France Telecom en specificeret regning, og hvor der forneden under beløbet står (virement automatique) - automatisk overførsel. (I Frankrig modtager man ikke en samlet PBS-oversigt en gang om måneden fra banken, men altid en regning fra opkræveren direkte).

Ved samme henvendelse hos France Telecom kan man oprette en internetforbindelse, herunder adgang til ADSL (alternativt en ISDN, som på fransk hedder RNIS) samt en mobiltelefon. Medmindre man foretrækker at benytte et andet teleselskab til disse produkter. Et telefonnummer koster ca. € 15,00 - 20,00 i abonnement om måneden. Herudover kommer samtalerne. Der betales normalt hver anden måned.

Selve telefonapparatet kan man købe hos France Telecom eller i et almindeligt velassorteret supermarked eller byggemarked. De franske telestik er anderledes end de danske, og er derfor ikke direkte kompatible. Men ved et lille «omskifterstik» kan danske telefonapparater anvendes uden problemer.

Det er sjovt nok ikke muligt at overtage et eksisterende telefonnummer, fx sælgers gamle nummer, ligesom telefonnumrene privat tildeles tilfældigt uden valg. Man kan heller ikke tage telefonnummeret med, hvis man flytter over en kommunegrænse. Ved flytning indenfor samme kommune (samme telefoncentral) kan man beholde sit telefonnummer. Nummeret er som regel «i luften» allerede samme dag, som det oprettes. Men der kan gå et par dage, navnlig hvis man har bosat sig et fjernt beliggende sted. Opsigelse bør ske med et rekommanderet brev til France Telecom. Opsigelsesfristen er kort. Flytning kan klares over telefon, en telefax - (télécopie), en e-post eller ved personlig henvendelse i en af France Telecoms butikker.