Udvidelse af en ejendom er en af de klassiske juridiske faldgruber i Frankrig. Udvidelsen kan nemlig være sket uden byggetilladelse eller med en byggetilladelse, som er overtrådt.
Tidligere spillede det en stor rolle, om myndigheden i givet fald havde overskredet sin indsigelsesfrist. Var det tilfældet, kunne myndigheden i det mindste ikke kræve byggeriet fjernet eller give en bøde.
Men artikel L 111-3 i Code de l’urbanisme flytter vægt over til myndighedsgodkendelserne, idet den giver ret til at genopføre en bygning, som f.eks. er blevet ødelagt ved en brand. Vel at mærke kun den del, som der i forvejen er myndighedsgodkendelse til, og som er overholdt. Det er derfor utrolig vigtigt at checke, om man har et certificat de conformité for hele bygningen, hvor kommunen bekræfter, at at byggeriet er lovligt, understreger Vivianne Pouplier, advokat i Sydfrankrig, i artiklen.