BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, BOLIGSALG, FERIEBOLIGER, HELÅRSBOLIGER

Frygter boligboble efter prishop

Flag 31-08-10 ~Et minuts læsning · 149 ord

Den finske finansminister Jyrki Katainen er alvorligt bange for, at der er ved at udvikle sig en boligboble, som kan gå hen at springe på det finske boligmarked.

Baggrunden er, at eksisterende boliger i Finland tog et hop på 10 pct. i andet kvartal af 2010. Hoppet sker endda, efter at de samme priser var vokset med rekordfart i kvartalet inden - nemlig med 11,4 pct. Dertil kommer, at prisudviklingen på boliger går i den stik modsatte retning af værdien af den samlede produktion i Finland.

Cirka 95 pct. af finnernes boliglån er ydet mod variabel rente, og det får landets finansminister til at tilføje, at omkostningerne ved at eje en bolig måske er blevet for lave i Finland.

Men eftersom valutaen i Finland hedder euro, kan Jyrki Katainen ikke justere landets pengepolitik og derved ændre boligejernes låneudgifter. Den magt ligger hos Den Europæiske Centralbank, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: