EUROPA, GENERELLE, FORHOLD, STATISTIK

De super-rige flygter fra Europa

KILDE 15-04-17 ~2 minutters læsning · 227 ord

De allerrigeste europæere holder i stor stil op med at være det. Ikke med at være super-rige. Men med at være europæere. I 2016 valgte 20.000 personer med mere end DKK 7 mio. i frie midler at udvandre fra Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland. Mange af dem vælger i stedet at slå sig ned i Australien, New Zealand, USA og Canada. Det viser «The Wealth Report 2017», som New Wirld Wealth har lavet for ejendomsmæglerkæden Knight Frank.

London trækker fortsat mange super-rige mennesker til. Men det er undtagelsen i Europa, hvor rapporten ikke forventer nogen vækst i antallet af personer med en formue over DKK 210 mio. i Frankrig, Spanien, Tyskland og Grækenland de næste 10 år. Tværtimod vil udsivningen af rige mennesker og deres penge fortsætte fra Europa, lyder forventningen. Og det er et dårligt tegn, for millionærerne er ofte de første, der forlader et område, fortæller Andrew AMoils, der er researchchef hos New World Wealth.

En af dem, der har forladt skuden, er den danske iværksætter Lars Tvede. Han har dog ikke sagt farvel til Europa - kun til EU, som han de seneste 22 år har valgt at betragte på afstand fra sit nye hjem i Schweiz. Han mener ifølge artiklen, at alle de rige flygter fra Europa på grund af brandbeskatning, overregulering og en kultur, hvor det nærmest er pinligt at have succes.