Gårsdagens EU-aftale om rentebeskatning betyder, at alle EU-lande fra 2003 skal sikre en minimums-beskatning af renter på bankkonti ejet af borgere fra andre EU-lande. En tysker eller dansker med en bankkonto i Luxembourg skal således - i modsætning til i dag - til at betale skat af renteindtægterne.
De øvrige EU-lande havde ønsket en minimums-sats på 25 procent, men det fik Luxembourg i forhandlingerne tvunget ned til 15 procent i den første tre-årige periode og derpå til 20 procent, fremgår det af artiklen.