JOB, JURA, REGLER, UDSTATIONERING

Virksomheder skal følge to landes regler ved udstationering

Flag 29-01-02 ~Et minuts læsning · 146 ord

Et nyt EU-direktiv om udstationering af lønmodtagere betyder, at virksomhederne i medlemslandende i fremtiden skal leve op til et dobbelt regelsæt, idet de både skal følge de danske regler og samtidig leve op til de regler, der gælder i Tyskland, Sverige eller Frankrig. Konsekvensen kan blive, at udsendte danskere skal leve op til andre EU-landes arbejdstidsregler, hviletidsbestemmelser, mindstelønninger, ferie mv. Det vil gøre det mindre attraktivt for danske montører eller byggehåndværkere at tage et arbejde i udlandet, hvor de er vant til at tage nogle ekstra lange arbejdsdage, som så kompenseres gennem nogle ekstra fridage derhjemme.

Det nye direktiv betyder flere regler og bestemmelser, som vil gøre det mere besværligt at udsende folk. Samtidig frygter vi nidkære kontrollanter, som lægger udenlandske virksomheder hindringer i vejen, som vi har set eksempler på i Tyskland, udtaler Christian Carlsen, der er advokat i Dansk Handel & Service i artiklen.

Skribentmail: