Et boomende boligmarked for få år siden er nu afløst af et land, hvor 300.000 boliger står tomme. 621 steder - bl.a. i Silver Birches - samler de tomme bygninger sig i spøgelsesbyggerier, som er bygnings-komplekser med mere end 10 boliger, hvor mindst halvdelen står tomme.
Til sammenligning står der 100.000 mennekser på venteliste til en social bolig. Så ikke en gang hvis de over en kant fik lov at flytte ind, ville de tomme bygninger tilnærmelsesvist komme i brug.
Mange af de tomme boliger i Irland ligger ude på landet - langt fra butikker og skoler.
Longford er et af de steder i landet, som har flest tomme boliger. Hele 19 spøgelses-byggerier findes der i området. Et af de hårdest ramte byggerier ligger 20 km fra Longford. Her er der bygget 12 flotte huse på rad og række på en bakke, men kun to af bygningerne er beboerde. Resten står tomme, og mange af de tomme boliger står ulåste hen, og flere af dem har været ofre for hærværk, fremgår det af artiklen.