REJSE, TRANSPORT, ØKONOMI, BILER, FLY

Gebyrvanvid eller overreaktion

Flag 27-06-11 ~Et minuts læsning · 195 ord

KOLD SKULDER til rød bloks forslag om 75 kr. på alle enkeltrejser med fly. – får vi et regeringsskift og får EU magt som man har agt, kan vi have nye afgifter på 300 kr. på en indenrigsrejse med fly fra årsskiftet.

Forleden var der samråd om et forslag fra S-SF og Radikale om en afgift på flyrejser på 75 kr., som rød blok vil starte så snart de måtte have overtaget regeringsmagten.

Den tordnede de borgerlige i mod, som de gjorde da afgiften – foreslået af SF blev indført i 1996 og afskaffet af en borgerlig regering seks år senere. Dybest set er det mærkeligt, at SF ikke vil have en højere afgift end den de fik trumfet igennem for 15 år siden. Når det nu skal være, inflationen taget i betragtning.

Nu ligger Connie Hedegaard i vandskorpen med en tilsvarende afgift til EU på 75 kr. – og går det rent galt bliver der altså et tillæg på 300 kr. for en returbillet mellem København og Aalborg i skatter og afgifter.

”Flyselskaber og lufthavne overreagerer. Det er fortsat dyrere at rejse med tog eller bil, ” kommenterede finansordfører Morten Bødskov (foto) fra Socialdemokratiet.

Skribentmail:

Mere info: http://www.takeoff.dk/news/21330