For ca. 50.000 danskere vil julen være en varm og solrig oplevelse i år, for de er nemlig ved at pakke kufferten med sandaler og badetøj i disse dage, og sætter kursen mod især De Kanariske Øer og Thailand. En frisk spørgeundersøgelse viser, at 24 % af dem også har pakket julegaver i kufferten og 10 % har konfekt og stearinlys med på julerejsen. Thailand får flere julebesøgende i år i forhold til sidste år:
- Der vil være omkring 2000 flere danskere, der holder jul i Thailand i år i forhold til sidste jul, og det skyldes først og fremmest den noget større kapacitet til Thailand i år - der er simpelthen flere rejser på markedet, og deraf også flere gode tilbud for kunderne. De Kanariske Øer er dog stadig den allerstørste juledestination, fortæller salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.