En årsløn på otte-ni millioner kroner var ikke nok, da det delvist statsejede Københavns Lufthavne i 2007 var på jagt efter en ny topchef. Bestyrelsen havde fundet frem til Brian Petersen, som på det tidspunkt boede med sin familie i Guangzhou i Sydkina, hvor han arbejdede for den amerikanske gigant Proctor & Gamble. Set med Brian Petersens øjne var lønnen ikke tilstrækkelig på grund af den høje skat i Danmark. Det nettobeløb, som var tilbage af den tilbudte milliongage efter skat, var simpelthen ikke stort nok til at lokke ham til at rykke sig. Her var det så, at bestyrelsen kom i tanke om forskerskatteordningen.

Ordningen blev oprindelig etableret for at lokke udenlandske eksperter og nøglemedarbejdere til Danmark. Ordningen indebærer en bruttobeskatning, som de fleste danskere kun kan drømme om. Bare 25 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag slipper man med i tre år. Ordningen kan herefter udvides med endnu to år på 33 pct. skattebetaling, hvorefter nøglemedarbejderen skal betale normal dansk topskat, hvis vedkommende ønsker at blive i Danmark.

Forskerskatteordningen var det, der fik Brian Petersen til at træffe sin beslutning om at vende hjem til kongeriget efter 21 år i udlandet. Så han begyndte i sit nye job i Københavns Lufthavne, hvor han afløste den mangeårige administrerende direktør, Niels Boserup, i sommeren 2007.

Besparelsen for Brian Petersen og hans familie var da også til at få øje på. Alene i andet halvår af 2007, hvor han tjente knap fem mio. kr., sparede han brutto op mod halvanden mio. kr. i forhold til, hvis han havde været beskattet efter normale danske forhold. Fra besparelsen skal dog trækkes personlige fradrag, som han ikke har nogen af under forskerskatteordningen. Men besparelsen var alligevel til at tage at føle på.

»I de mange år jeg har arbejdet for Proctor & Gamble forskellige steder i udlandet, har jeg været vant til at blive aflønnet efter et netto-princip i forhold til skat. Ordningen i Proctor & Gamble var sådan, at medarbejderne fik nogenlunde den samme løn, uanset hvor de var ansat i verden. Virksomhden klarede skattebetalingen. Med det høje danske skatteniveau var det simpelthen for dyrt for mig og min familie at sige jatak til jobbet i Københavns Lufthavne og flytte hjem. Men forskerskatteordningen har betydet, at der har været fornuft i at flytte rent økonomisk. Ordningen har været med til at finansiere etableringsomkostninger som køb af hus og bil til min kone,« siger Brian Petersen.

De næste to år, hvor Brian Petersen var på fuld løn i Københavns Lufthavne, tjente han årligt lige omkring ni mio. kr., hvilket sparede ham for over fem mio. kr. Igen er der tale om en bruttobesparelse, idet der ikke er regnet med de personlige fradrag, som Brian Petersen ville have haft under normal dansk beskatning, men der er næppe tvivl om, at forskerskatteordningen er vældig attraktiv.

Hver femte er dansker

Brian Petersen er bare en af de stadig flere udlandsdanskere, som benytter sig af forskerordningen, når de flytter hjem. Professor Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School har for nylig regnet sig frem til, at hver femte af de personer, der betaler den lave forskerskat, er danskere.

Flere topchefer i store danske virksomheder har da også fået øjnene op for de privatøkonomiske muligheder i forskerskatteordningen. Det gælder eksempelvis Lundbecks topchef, Ulf Arne Wiinberg, som i sommeren 2008 forlod et topjob i den amerikanske medicinalgigant Wyeth efter mange års ophold i udlandet for at sætte sig i chefstolen hos Lundbeck med skatterabat fra forskerskatteordningen. Ligesom Brian Petersen modtager Ulf Arne Wiinberg, som trods det svenske navn har dansk pas, en klækkelig løn fra medicinalvirksomheden. Ti mio. kr. blev det til i 2009, hvor hans skatterabat løb op mod tre mio. kr., når man ser bort fra de personlige fradrag, han ville have under en normal dansk skatteordning. I 2008, hvor han tiltrådte midt på året, fik han knap 14 mio. kr., herunder et on-off fee i forbindelse med udnævnelsen.

Også GN Store Nords to tidligere hollandske topchefer, Michel van der Wallen og Antonius Bouten, som hver var administrerende direktør i GN i et par år, var ansat under forskerordningen, indtil de vendte hjem til Holland igen. Begge var højtbetalte med årslønninger op til 11 mio. kr.

Attraktiv ordning

Nordmanden Per Wold-Olsen er både bestyrelsesformand for Lundbeck og GN Store Nord, som begge anvender ordningen for topchefen.

»Vi kommer ikke udenom, at det er en udfordring for os og andre danske virksomheder at tiltrække og fastholde globale topledere på grund af det høje skattetryk. Den mulighed, den danske skatteordning giver, er attraktiv og en vigtig fordel for globale virksomheder, der har base i Danmark,« forklarer Per Wold-Olsen, som selv har klaret sine skattemæssige udfordrdinger ved at bosætte sig på Malta, hvor skatteklimaet er mildere end i Skandinavien.

»Skatteordningen har til formål at tiltrække forskere og nøglemedarbejdere til Danmark, og den mulighed bruger vi, når vi kan. Det var også tilfældet, da vi skulle ansætte Ulf. Ulf kom til Danmark og Lundbeck, efter at han havde boet og arbejdet i USA i mere end ti år. Det er en stor beslutning og har mange konsekvenser at flytte til et andet land, og skatteordningen var en vigtig brik i puslespillet for at kunne tilbyde en samlet pakke, der var attraktiv, siger Per Wold Olsen.«

»Intet odiøst i ordningen«

Brian Petersens og Ulf Arne Wiinbergs attraktive skattebilletter vækker en vis misundelse blandt de danske topledere, som ikke har mulighed for at arbejde under forskerskatteordningen. En af dem, der kender til ordningen, men ikke har mulighed for at bruge den, er topchefen i transportgiganten DSV, Jens Bjørn Andersen. Han vendte for få år siden hjem til Danmark som kronprins i DSV efter mange år i udlandet. Men han kom fra et job i DSV-koncernen og kvalificerede sig derfor ikke til skatterabat under forskerskatteordningen.

»Hvis jeg havde haft mulighed for det, så havde jeg da benyttet ordningen. Der er ikke noget odiøst i det. Samlet set gælder det jo om at tiltrække dygtig medarbejder til landet,« siger han.

En anden dansk topchef, som falder udenfor ordningen, er Carlsbergs administrerende direktør, Jørgen Buhl Rasmussen. Han kom til Carlsberg fra et job os Gillette i England, men en dansk bestyrelsespost i Toms betød, at han ikke faldt ind under ordningen. Men skatterabat eller ej – det havde ingen betydning for Jørgen Buhls Rasmussens beslutning om jobskifte:

»Jeg gik efter jobbet hos Carlsberg, og det havde ingen betydning, om jeg kom under forskerskatteordningen,« siger han.

Heller ikke TDCs topchef, Henrik Poulsen, som har haft skiftende job i udlandet i Schweiz og England, arbejder under forskerordningen.

Virksomheder scorer kassen

Det er ikke kun topcheferne i danske virksomheder, som sparer milioner af kroner på forskerskatteordningen. De virksomheder, de er ansat i, sparer også store beløb, fordi den danske statskasse giver indirekte løntilskud. Hvis en virksomhed ønsker at lokke en bestemt person – dansker eller udlænding – hjem fra udlandet, kan virksomheden så ikke selv betale den løn, der skal til? De to store aktionærer i Københavns Lufthavne er den danske stat, som ejer lige knap 40 pct, og den australske kapitalfond, Macquarie, som ejer knap 54 pct. Hovedaktionæren viste sig gavmild efter overtagelsen af ejerandelen i lufthavnen i 2006. Dengang betalte Københavns Lufthavne direktionen i Københavns Lufthavne en samlet stay-on bonus på 75,7 mio. kr.

»Vi måtte tilbyde Brian Petersen en ganske høj løn for at flytte hjem fra Kina i forhold til hans alder og det, at han ikke før havde været CEO. Jeg bryder mig ikke om, at direktørlønnen i Københavns Lufthavne slår ud som usædvanlig høj i de statistikker, som vi alle sammen sidder og læser,« forklarer bestyrelsesformand Henrik Gürtler på spørgsmålet, om Københavns Lufthavne kunne have klaret Brian Petersens lønkrav uden bistand fra statskassen.

Havde forudset problem

Bestyrelsen var også godt klar over, at der kunne opstå et problem af privatøkonomisk art, når Brian Petersen efter tre år ville blive hældt ud a forskerordningen.

»Bestyrelsen og Brian Petersen selv var fuldt bevidst om, at den lempelige beskatning under forskerordningen ville forsvinde efter ca. tre år, men begge parter gik ind i engagementet med åben pande. Bestyrelsen mente, at han var den helt rigtige til jobbet dengang, og det har sandelig vist sig at holde stik,« siger Henrik Gürtler.

At der er tale om et højt niveau i den forholdsvis lille virksomhed, hersker der ingen tvivl om. Blandt de C20-virksomheder på fondsbørsen, som oplyser om deres direktørers lønninger, ligger Brian Petersens løn tredjehøjest målt i forhold til virksomhedens markedsværdi. Han tjente således mere end Danske Banks topchef, Peter Straarup, og kun en smule mindre end Lars Rebien, som er administrerende direktør i Novo Nordisk, hvis markedsværdi er omkring 25 gange større end værdien af Københavns Lufthavne.

Lukrative år er forbi

Brian Petersen valgte i sidste uge at sige farvel til jobbet som topchef i Lufthavnen efter lidt mere end tre år på posten. De lukrative år på forskerskatteordningen er således slut, og onde tunger hævder, at det er uenighed om Brian Petersens privatøkonomiske forhold efter ordningens udløb, der er årsagen til hans overraskende afgang fra jobbet i forrige uge.

Rygterne afvises imidlertid lodret af både Brian Petersen og Henrik Gürtler.

»Det er helt ude i skoven. Brian Petersens afgang har intet med udløbet af forskerordningen at gøre,« fastslår Henrik Gürtler.

Selv siger Brian Petersen:

»Jeg har valgt at sige farvel til lufthavnen, fordi jeg har fået tilbudt to bestyrelsesformandsposter i B&O og turistorganisationen VisitDenmark. Københavns Lufthavne er sat på skinner, efter at vi blandt andet har indgået et strategisk samarbejde med vores største kunde, SAS, og vi oplever stigende passagertal og transfertrafik. Jeg har vurderet, at begge formandsjob er uhyre tidkrævende. VisitDenmark kører uden direktør, og B&O står fortsat overfor store udfordringer. Jeg vil rigtig gerne være med til at videreføre og udvikle det ene af Danmarks tre internationale brands.«

Brian Petersen vil fremover hæve en væsentlig mindre løn. Formandsposten i B&O giver 900.000 kr., honoraret fra VisitDenmark udgør 400.000 kr., og oveni kommer omkring 250.000 kr. fra bestyrelsesposter i Egmont, ALK-Abello og Coloplast, hvor Brian Petersen ventes valgt ind.