JOB, SKATTER, AFGIFTER, FORSKERSKAT, UDSTATIONERING

700 danskere er vendt tilbage til forskerskat

Flag 26-01-08 ~Et minuts læsning · 190 ord

Den danske forskerskat giver højtlønnede mulighed for at arbejde i Danmark i tre år og kun betale 25 pct. i indkomstskat - langt under halvdelen af det, højtlønnede danskerne ellers skal betale.

Men det er ingenlunde blot udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde under den attraktive ordning. Ud af de 2200 personer, som ordningen omfatter p.t., er de 700 danskere, som er vendt tilbage efter et ophold i udlandet.

For at slippe med under halvdelen i skat skal udlandsdanskerne have arbejdet uden for landets grænser i mindst tre år, og de må ikke have været udstationeret for en dansk virksomhed, som de bagefter bliver ansat hos i Danmark. Desuden er kravet, at jobbet i Danmark skal give en månedsløn på mindst DKK 60.100.

Ud af de 700 danskere på forskerskat er cirka de 100 sportsfolk.

Udlandsdanskere kan i øvrigt se frem til, at der bliver flere måder at opnå skatterabat i Danmark på. Regeringens foreslår nu som led i sin jobplan, at folk frit skal kunne vælge, om de vil betale 25 pct. i skat i tre år eller 33 pct. i fem år, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: