GENERELLE, FORHOLD, SKATTER, AFGIFTER

Skattefar giver aldrig op

Flag 15-10-05 ~2 minutters læsning · 215 ord

Morten Gliemann bor og arbejder i Brasilien, hvor han er ansat af en svensk-ejet medievirksomhed og betaler skat til det brasilianske skattevæsen. Det har han gjort siden februar 2002. Alligevel dumpede der i august 2004 og ubehageligt brev ind ad døren hos Morten Gliemann. Det var en rykker. Han skyldte, hvad det danske skattevæsen kalder et restarbejdsmarkedsbidrag. Det drejede sig om 441 kr.

Morten Gliemann protesterede.

«Jeg sætter en ære i ikke at have gammel gæld. Et eller andet sted i mine gemmer har jeg et papir, der forklarer, at jeg ikke har gæld til det offentlige, siden jeg forlod Danmark for Brasilien i 2002,» forklarer Morten Gliemann.

Som bosiddende og med arbejde uden for EU siden februar 2002 forstod han helt enkelt ikke, hvad det handler om.

«Jeg befinder mig altså ikke på det danske eller for den sags skyld europæiske arbejdsmarked. Og jeg har betalt fuld pris for i hvert fald ét lægebesøg plus ét tandlægebesøg i Danmark, netop fordi jeg ikke længere bor i EU siden februar 2002. Hvorfor skal jeg så betale restarbejdsmarkedsbidrag til Danmark, spørger Morten Gliemann.

Alligevel har han nu betalt de 441 kr. til skattemyndighederne i Gentofte kommune. Men meget tyder på, at de danske skattemyndigheder har begået en fejl, og at Morten Gliemann kan få pengene tilbage

Skribentmail: