Belgien og bureaukrati har ikke blot samme begyndelsesbogstav. De to ting er helt uløseligt forbundet med hinanden. Det kan ikke mindst virksomheder skrive under på.

Den tunge papirmølle viser sig f.eks. ved, at firmaer skal betale tre forskellige former for skat. Som følge deraf er det dyrt at ansætte folk i Belgien. Og i den ende koster det også kassen at skille sig af med dem igen. Desuden må virksomhederne danse en meget tung og langsom dans med fagforeningerne, som er i stand til at få enhver forandringsproces ned i slow-motion. Fagforeningerne er meget stærke i landet, og det viser sig blandt andet ved en stor strejke-aktivitet. Det fortæller danskeren Sidsel Graae, der bor i Belgien, hvor hun er managing partner i headhunterfirmaet Human SYnergies.

Alt det selvopfundne bøvl skyldes et stykke hen ad vejen, at Belgien har valgt en styreform med ikke færre end 6 parlamenter og 65 ministre. Alle disse organer skal forvalte et land på størrelse med Jylland og cirka 10 mio. indbyggere. De mange parlamenter er et resultat af, at landet har valgt at lave et parlament - ikke blot for hvert af de tre sprog, som tales i landet. Der er også lavet yderligere tre parlamenter til at repræsentere de tre geografiske regioner, som landet er opdelt i.

Til gengæld er boligerne i Belgien billigere end i f.eks. Frankrig - og meget billigere end i København. Det samme gælder biler, og indkøbsturen klares for 70-80 pct. af dansk pris, fremgår det af artiklen.