BOLIG, JURA, REGLER, FERIEBOLIGER, HELÅRSBOLIGER

SVAR skat af bolig købt i Aarhus

Flag 26-02-11 ~2 minutters læsning · 290 ord

Når du ejer en bolig i Danmark, vil du som udgangspunkt være fuldt skattepligtig til Danmark og betale skat af hele din indkomst. Ejer du udelukkende en sommerbolig i Danmark, vil du som hovedregel være begrænset skattepligtig til Danmark, og du skal derfor kun betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat af din sommerbolig.

Den skattemæssige forskel på bolig og sommerbolig

I skattemæssig henseende er der forskel på en helårsbolig og en sommerbolig.

Når du ejer en helårsbolig i Danmark, som du har råderet over, vil du som hovedregel være fuldt skattepligtig til Danmark.

Har du en sommerbolig, vil det som hovedregel være en bolig, du benytter til ferier eller andre korte ophold. Du vil derfor typisk kun være begrænset skattepligtig til Danmark, når du ejer en sommerbolig i Danmark. Det betyder, at du må opholde dig i dit sommerhus i indtil 6 måneder i sammenhæng før din fulde skattepligt til Danmark indtræder.

Fuld skattepligt

Fuld skattepligt betyder, du betaler skat af hele din indkomst. Hvis du har indtægter fra udlandet, bliver de også beskattet i Danmark. Når du ejer en bolig i Danmark, som du har råderet over, vil du som hovedregel være fuldt skattepligtig til Danmark.

Begrænset skattepligt

Når du ejer en sommerbolig i Danmark, som du kun benytter i forbindelse med ferie eller lignende, vil du være begrænset skattepligtig til Danmark. Det betyder, at du ikke skal betale skat af din indkomst - men du skal betale den ejendomsværdiskat og ejendomsskat, der er i forbindelse med din sommerbolig. Opholder du dig i Danmark i mere end 6 måneder i sammenhæng, bliver du fuldt skattepligtig til Danmark.

Ejendomsværdiskat og ejendomsskat

Du skal altid betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat til Danmark af en bolig, du ejer her i landet.

læs mere i linket

Skribentmail:

Mere info: http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1648300&vid=0