Danskere direktører, funktionschefer og forskningsledere sætter i stigende omfang kursen mod udlandet som led i deres karriere.

Sådan lyder det fra både ledelseseksperter og organisationer i kølvandet på gårsdagens historie i Berlingske Business om, at flere udenlandske topchefer kommer til Danmark.

»Ganske som vi ser flere udenlandske virksomhedsledere komme hertil, ser vi også et stigende antal danskere drage ud i verden. Det er en del af den globale udvikling, hvor nationalitet betyder stadig mindre. Og det er en konsekvens af, at hele vores uddannelsessystem er stadig mere globalt orienteret, så især de unge finder det naturligt at rejse ud,« siger professor i HR-management, Flemming Poulfelt fra CBS.

Vækst på 30 procent

Tendensen bakkes op af tal fra Ledernes Hovedorganisation, der for et år siden havde 672 medlemmer bosat i udlandet. I dag er der 880, en stigning på godt 30 procent.

»Det bliver i stigende grad en del af lederjobbet at blive udstationeret i nogle år, fordi virksomhederne bliver mere internationaliserede. For eksempel kommer flere og flere til Kina, fordi det er et voksende marked for danske virksomheder,« siger afdelingschef Kim Møller Laursen, der dog ikke vil udelukke, at en del af stigningen det seneste år kan skyldes danske ledere, der er flyttet til Sverige, men arbejder i Danmark.

Ifølge organisationen er det ledere på alle niveauer, der dels får stillinger i udenlandske virksomheder og dels bliver udstationeret af en dansk arbejdsgiver.

Danske Bank har i stigende grad fokus på at sende ledere ud i verden.

»Det er et vigtigt indsatsområde for os, fordi det øger internationaliseringen af koncernen og sikrer, at vi har ledere, der kender samspillet mellem datterselskaber og hovedkontoret. Samtidig er de udsendte ledere kulturbærere, så både personen og organisationen udvikles,« siger underdirektør Søren Rahbek, der pt. har et mindre antal danske ledere i koncernens udenlandske enheder.

Også Arla Foods arbejder målrettet med udveksling på lederniveau.

»Det har stor værdi for os at få folk ud, så de får erfaring med de markeder, vi handler med. Det seneste, vi er begyndt at fokusere på, er at sende flere ud i kortere perioder. Men det går også den anden vej. for det kan være lige så værdifuldt for vores virksomhed at have lokalt ansatte ledere samt have udenlandske ledere i Danmark og Sverige. Det styrker organisationen,« siger pressechef Theis Brøgger.

Hæmme eller fremme?

Et udlandsophold er dog ikke nødvendigvis en fribillet til et højere trin på karrierestigen.

»Hvis man bare gemmer sig i udlandet og bliver siddende for længe, så er det bestemt ikke en fordel. Men hvis man bruger udlandsopholdet aktivt til at styrke sit kendskab til et område og få et internationalt udsyn, og man samtidig begrænser det til omkring tre år, så kan det være fremmende. Men man skal være i bevægelse og holde sit netværk ved lige,« siger Søren Rahbek.

Det får opbakning fra en ledelsesekspert.

»Et udlandsophold er ikke automatisk karrierefremmende, men omvendt kan det være hæmmende ikke at gøre det, fordi så mange efterhånden gør det. Dermed skiller det sig i stigende grad ud, hvis man hverken har læst eller arbejdet i udlandet,« siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.

For virksomhederne er en øget udvandring af danske ledere både godt og skidt.

»Det er rigtig godt, at danske erhvervsledere kan rejse ud og få udvidet deres horisont, få nogle internationale kompetencer og komme tilbage og bruge dem i Danmark. Desværre er der mange tegn på, at det ikke er så attraktivt at komme tilbage på grund af det høje skattetryk. Resultatet er, at vi kommer til at lide af brain-drain inden for ledelsesområdet,« siger Tine Roed, direktør i DI.

Flemming Poulfelt ser dog fordele for virksomhederne.

»Det er en anden måde at internationalisere på, at danske virksomheder kan hente danske ledere hjem fra poster i udlandet, som det er tilfældet med topcheferne i Carlsberg og Københavns Lufthavne. Det har den fordel, at man både får den internationale erfaring og samtidig undgår de problemer, der kan være ved at have en udenlandsk topchef, der ikke taler dansk eller kender dansk kultur,« siger han.