GENERELLE, FORHOLD, GENERELT

Flere veje gennem webstedet

Flag BRUGEN AF WEBSTEDET 03-04-15 ~2 minutters læsning · 274 ord

Hej Peder

Du er heldigvis kommet til et af de få websteder, hvor din kritik ikke bliver fjernet, inden du kan nå at stave til ytringsfrihed…-)

Du skal endda få et forsøg på et konstruktivt svar.

Der findes en forfærdelig masse indlæg om en frygtelig masse lande på Udvandrerne.dk. Men det må vel ses som en fordel. Noget helt andet er det at få organiseret det store materiale på en måde, som passer til behovet hos de cirka 3000 brugere, der kikker ind hver dag. Det er ikke helt enkelt, tro det eller lad være, når vi taler om 25.000+ dokumenter. Men du skal være mere end velkommen med forslag til forbedringer.

Indtil andre og bedre måder kommer på bordet, så tilbyder Udvandrerne.dk først og fremmest to «rejseruter» gennem webstedet.

Hvis du på forhånd ved, hvilket land du vil læse om, kan du vælge «landevejen». Her er det oplagt at gå op i menuen lande og regioner, hvor du finder de mest populære af slagsen, som der var plads til. Resten af landene kan du finde under menuen «Søg» og menupunkterne «Lande via…».

Hvis du derimod vil orientere dig om et emne - på tværs af lande, kan du vælge «emnevejen». I så fald er det oplagt at gå til menuen «Emner» med de mest populære emner. Også her kan du finde de resterende emner et andet sted. Nemlig under menuen «Søg» og punktet «Emner via…».

Hvis ingen af vejene passer til dig, kan du søge fritekst i hele molevitten via søgefeltet i toppen af alle sider.

Håber at du kan bruge vejledningen. Ellers må du vende tilbage.

Med venlig påske-hilsen

Jan Larsen

Webmaster

Skribentmail: