UDDANNELSE, FORSKNING, JURA, REGLER, BÅDE

Kommentar til Sendt hjem fra high school-ophold af værtsfamilie efter sex

Flag 05-04-13 ~2 minutters læsning · 235 ord

Korrekt, at ‘the age of consent’ er 18 i Wisconsin, og at en mindreårig derfor ikke kan være en ‘consenting adult’.

Men det er faktisk ikke forbudt at to 17-årige har sex i Wisconsin, hvis blot de er hinandens ægtefæller, eller hvis de bliver emanciperet, dvs. erklæret personligt myndige. Man kan få tilladelse til ægteskab, når man er fyldt 16, og kan også blive emanciperet i den alder.

Værtsfamilien har ageret både anklagemyndighed og dommer i sagen, som hvis den var kommet for en dommer muligvis ville være endt med at de to unge blev erklæret personligt myndige, og i hvert fald næppe ville være endt med straf, netop fordi de er jævnaldrene. Havde en af dem været over 18, ville denne kunne risikere straf for sex med en mindreårig.

I betragtning af den store forskel på dansk og amerikansk lovgivning netop mht. den seksuelle lavalder burde arrangører af ophold for unge være forpligtet til at oplyse om dette emne. I værste fald risikerer en 18-årig dansker jo at blive idømt fængselsstraf for at have sex med sin 17-årige kæreste.

Hvis de unge kører en tur til nabostaten Minnesota er ‘age of consent’ der 16, men det vil ikke fritage den 18-årige for straf, tværtimod. Hvis det er den mandlige part, som er 18 eller ældre, så risikerer han at sagen bliver en føderal sag (FBI-sag) og at ‘the Mann Act’ bliver brugt imod ham.

Skribentmail: