REJSE, TRANSPORT, GENERELT, MEDIER, TOLD

Når folk har et anstrengt forhold til sandheden

Flag 27-02-11 ~2 minutters læsning · 306 ord

Jeg syntes lige jeg ville bidrage med en historie fra det virkelige liv.

Jeg var i 1996 en tur i florida med daværende Calypso verdensrejser, da selskabet gik konkurs midt i ferien. Vi var lidt utrygge ved, hvad der nu skulle ske og forberedte os på vi måske skulle hjem før tid. Det endte med der var en af de rejsende som tog kontakt til ambassaden i Washington og der blev holdt et lille møde for gæsterne ellers skete der ikke mere og vi fløj hjem samme dag som det var meningen fra starten.

Vi sidder så på vej hjem og snakker med en mand i flyveren om, hvor heldige vi var og hvor lidt vi egentlig havde mærket til at selskabet var gået konkurs. Han berettede selv om en fantastisk ferie og alle de ting han havde oplevet.

Da vi kommer ud af flyveren og har afhentet baggagen går vi ud igennem tolden, hvor vi bliver passet op af nogle journalister som ville vide, hvordan vi havde haft det. Vi fortalte tingene som det var at vi foruden et kort møde ikke havde mærket noget til at selskabet var gået konkurs.

Manden vi havde snakket med blev også standset af nogle journalister og vi var mildest talt lamslået over hans historie. Han var blevet efterladt for lud og koldt vand, samt at han næsten måtte bo i rendestenene og der var ikke de forfærdelige ting han havde oplevet.

Denne historie viser med alt tydelighed at man ofte skal trække et sted mellem 50 og 100% af en sensations EB historie, da man ellers får et fuldstændig forkert indtryk af mange ting. Jeg kan derfor kun opfordre til at man kommer med sine egne historier her på udvandrerne, da man aldrig kan vide om de sensationshistorier man læser i diverse dagblade overhoved har hold i virkligheden.

Skribentmail: