GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, SKO, TØJ

Jeanette Hansen - bor i New York

Flag 06-02-09 ~2 minutters læsning · 423 ord

Hej,

Jeg ville lige bidrage til jeres statistik og fortælle at jeg har boet i New York i 17 år.

Her tog jeg min bachelor uddannelse pa Fashion Institute of Technology i Fashion Merchandising Management og har lige siden arbejdet med produktudvikling og merchandising indenfor modebranchen (tøj, damesko, accessories, home decor)bl.a for Federated Merchandising/ Macy’s Inc.

Jeg har i de sidste 3 år ejet mit eget home decor firma «Interior Focus», med en partner. Jeg har nu solgt min andel til min partner, som har overtaget firmaet.

Jeg designede kollektionen, vi produceret produktet i Kina og solgte til nogle af de største amerikanske detailkæder og kataloger, b.l.a. Target og TJX corp.

Siden jeg kom hertil alene har jeg måttet finde ud af mange ting selv og har lært meget om mange forskellige ting.

USA er et skønt sted, men der er koldt pa toppen, enorm konkurrence, og har du ikke penge/ job så er du virkelig ude i kulden. Hvis arbejdspladsen ikke dækker sygeforsikring sa koster en rimelig sygeforsikring der inkl. $30 for lægebesøg og dækker 50% af dit medicin - $450 om måneden. 1 avanceret medicin koster typisk $300 for 30 dage, så det koster dig $150 om måneden + forsikringen = $600 om måneden. De sociale systemer er barske, der er ingen hjalp at hente og mange danskere kender ikke den side af USA eller ved hvordan det virkelig er her, når man ikke er udstationeret, eller bor hos famile o.s.v.

Jeg har besøgt mange forskellige stater og som sagt USA er et skønt sted og selvfølgelig er der specielt i New York en optimal konkurrence. Det er et land med mange muligheder, men jeg tænker tit på at hvis jeg havde arbejdet lige så hårdt og lange dage i Danmark og været villig til at gøre det jeg har gjort her, sa ville jeg også nok have nået det samme - og måske havde haft et langt bedre liv med familie, venner, 6 ugers ferie i stedet for 2-3, sygeforsikring og den danske tryghed i ryggen.

Jeg har været hjemme til jul og sommer næsten hvert år og har derfor haft muligheden for at holde familie og venskaber ved lige, samt følge meget med i Danmarks fantastiske udvikling. Jeg elsker at komme til Danmark og ser nu en masse skønne ting ved Danmark som jeg ikke havde lært at værdsatte før.

Tilføjelse 24-2-11:

Jeg besvarer ikke spoergsmaal om immigration regler og lovgivninger om arbejde i USA. Her må jeg henvise dem til den Amerikanske Ambassade.

Med venlig hilsen

Jeanette Hansen

Skribentmail: