Denne sommer er der flere udlændinge, som er blevet stoppet i tolden med ulovligt indsamlede planter og insekter. Nogle har indsamlet med kommercielt formål (således nogle hollændere, som åbenbart havde til hensigt at udrydde en af de blomster, som udelukkende findes i vild tilstand i Anatolien), andre har været studerende, som har villet samle prøver til brug for deres speciale i biologi.
DET ER FORBUDT AT SAMLE IND UDEN TILLADELSE! Og bøden er mærkbar: de studerende fik HVER en bøde på ca. 14.000 Euro.
Så hvis du kender studerende, som drømmer om at kombinere ferie i varmen med indsamling af prøver til deres speciale, så advar dem om, at de SKAL søge om tilladelse først.