REJSE, TRANSPORT, PRAKTISK

Kommentar: Flytider Anatolien Rejser

Flag 14-11-06 ~2 minutters læsning · 287 ord

Vi har 2 gange været ude for at få ændret flytiderne/afrejsedage med Anatolien Rejser.

Som jeg forstår det, er der en 14 dages «frist» således at rejseselskabet har ret til at ændre flytiden indtil 14 dage før afrejse.

Første ændring var i foråret 2006 hvor vi opdagede det rent tilfældigt da vi tjekkede hjemmesiden og selvfølgelig derefter rettede henvendelse til selskabet. Efter 4-5 uger med ufattelig mange telefoniske henvendelser, uklare meldinger og brudte aftaler endte vi med at købe andre billetter via Tyrkiet Eksperten.

Jeg har åbenbart ikke samme gode forhandlingsevner som L. Knudsen, for det lykkedes ikke mig at få penge retur. Til gengæld fik vi booket billetter til sommeren 2006.

Anden ændring var i efteråret 2006 hvor vi først konstaterede ændringerne ved en skriftlig henvendelse, relativt tæt op ad 14 dages fristen. Hjemrejsen var i dette tilfælde flyttet fra kl 17 til kl 5 om morgenen.

Også vi havde aftaler der ikke passede ind i disse ændringer hvorfor vi atter kontaktede selskabet.

Løsningen denne gang blev at bibeholde udrejsen og udsætte hjemrejsen fra torsdag til søndag alt til samme pris. Hvilket vi var farligt godt tilfredse med da vi dels kunne overholde aftalerne og dels fik en forlænget ferie ud af det.

Jeg mener at kunne konstatere at selskabets vælger at opdatere sin web-salgskanal med ændrede afgangstider så hurtigt som muligt.

I skærende kontrast hertil vælger man åbenbart at informere kunder, der allerede har købt billetter, så sent som muligt.

Personligt havde jeg valgt at gøre det i omvendt rækkefølge, ovenikøbet med en yderligere information om hvornår man har tænkt sig at opdatere hjemmesiden.

Men summa summarum kan vi kun være enige i konklusionen om, at man er bedst tjent med at tjekke rejsetiderne jævnligt.

Skribentmail: