TYRKIET EKSPERTEN/SCAN WAY OG DERES MANGE KLAGESAGER
Hermed udpluk af mine oplevelser med udsendelsen Kontant i dag kl. 12.10 angående Tyrkiet Eksperten/Scan Ways mange klagesager
- Der var en læge ved navn Lars Halberg, der fortalte om sin rædsler omkring en købt rejse til et hotel i Thailand, hvor stort set alt gik galt under hans ferie. Det begyndte allerede i flyet fortalte han, hvor stewardesserne nægtede at sælge en flaske vand til en syg mand. De solgte kun vin fortalte de denne mand (fortjenesten var vel større). Denne læge kunne se på hans medpassagerer, at der var noget helt galt med denne mand, og han var på vej til at falde om. Det skete så hurtigt, og lægen kunne konstatere, at han var dehydreret af mangel på vand, fordi der også var varmt i flyet. Han ydede denne mand førstehjælp, og fik ham op og stå. Så pludselig kunne stewardesserne fremskaffe vand til denne syge mand.
Senere nåede denne Lars Halberg frem til sit ønskehotel Royal Crown, som han havde bestilt med havudsigt og tæt på vandet. Næste dag blev han bedt om at flytte fra hotellet, fordi man havde overbooket fra Tyrkiet Ekspertens side. Han blev smidt hen på et hotel, der mest af alt lignede et skur i baghaven uden udsigt og temmelig uhumsk. Han forsøgte at få fat i Tyrkiet Ekspertens guider, men det var umuligt at få nogen i tale, fordi de var i fængsel grundet deres manglende arbejdstilladelse i Thailand. Senere kom han i forbindelse med en medarbejder i Tyrkiet Eksperten, og han klagede over, at han var blevet flyttet til et så ringe hotel. Han fik som svar, at det var med beklagelse, men han kunne få en gratis bådtur til et beløb af 300 kr. som kompensation for hans skuffelse. Dette stod jo slet ikke mål med en total ødelagt ferie til mange tusinde kr. Til slut havde man så givet ham et sølle beløb på omkring 980,00 d.kr. hvilket han ikke ville finde sig i.
Man viste også i udsendelsen, at en familie Nielsen var blevet snydt med en rejse købt i julen på hotel Vega Star. Det viste sig, at Tyrkiet Eksperten solgte rejser derned til hotellet, selv om det havde været lukket i 5 uger og ikke ville åbne igen, under familiens ophold. Man havde fortalt dem, at der var problemer med el, og derfor kunne de ikke bo på det hotel. Dette viste sig senere at være usandt. Man havde åbnet op for julefest den 24. dec. og igen for nytårsfesten. Det var der sikkert større penge i, og man mente det var svindel og humbug med denne her forklaring med manglende strøm. Senere kom der en ekspert og forklarede, at Tyrkiet Eksperten havde pligt til at informere kunderne, inden afrejse hvis den slags el problemer skulle opstå. Man havde selvfølgelig givet familien et andet hotel i en dårligere kategori. Det var en særdeles ødelagt ferie for denne familie Nielsen, og de forlangte også en erstatning. De blev tilbudt 50 % erstatning på næste købte rejse. Men det var jo blot at fylde penge igen på Tyrkiet Eksperten/Scan Way, som kunne være gået konkurs forinden. Overalt i Alanya svirrer rygter om snarlig lukning af dette useriøse selskab, fortalte familien. (Vi husker jo alle Hikmit og hans rævestreger i Anatolien Rejser eller hvad?)
Den kendte sanger fra Talent talentkonkurrencen O9 Michael Bjørnson, fortæller i udsendelsen omkring hans oplevelser i fly fra Scan Way/ Tyrkiet Eksperten således: I maj 2008 var han ombord i et af deres fly. Man var da nødt til at foretage en nødlanding, da der var noget galt med flyet. Der var ingen hjælp at spore fra stewardesserne ombord i flyet. Man måtte selv springe ned fra flyets vinger, uden der kom hjælp til det. Flere kom til skade under dette, da der var langt ned til jorden. Han fortalte, at han har aldrig nogen sinde har oplevet noget så uprofessionelt som Scan Way/Tyrkiet Eksperten, og han aldrig kommer at betræde nogen af deres fly fremover.
En anden kunde havde også dårlige erfaringer i Tyrkiet Eksperten/Scan way. Hun havde bestilt en lejlighed på et navngivet hotel med fitnesscenter. Hun blev henvist til et lille værelse, og der var ikke meget fitnesscenter i det hotel. Løbebåndet og andre maskiner fungerede slet ikke, og hun ville også have erstatning for ødelagt ferie.
En medarbejder fra Rejseankenævnet fortalte, at man havde svært ved at finde ud af, hvem den egentlige ejer er af Tyrkiet Eksperten/Scan Way. Man vidste, at en navngiven tyrker var gået konkurs i 1997 med mange millioner i Sultan Rejser, og han var åbnet op igen i konens navn og han formodede, at det kunne være ham igen, der var på spil i Tyrkiet Eksperten/Scan Way.
Samme medarbejder fortalte også, at Tyrkiet Ekspertens egen revisor ikke kunne finde ud af deres regnskaber, og måtte give dem en påtegning for rod i dette. Denne medarbejder fortalte også, at det kunne ligne noget, der tangerede til plat og svindel, samt Skattely for denne ejer af Tyrkiet Eksperten/Scan-way?