Tyrkisk mad er noget af det bedste man kan få….efter min menning jeg synes dansk mad er utrolig kedeligt…men kan sætte en masse minder og stemninger frem.

Derfor synes jeg at ligesom tyrkere i Danamrk har tyrkiske restauranter og kinesere i Danmark har kinaruller, så lad dog danskere spise lidt dansk når de er i Alanya…

Jeg har en gang serveret forloren hare med waldorfsalat, ribsgele, kogte kartofler og brun sovs lavet af mælken fra haren og fløde. Desserten var chokolade mousse lavet fra bunden.

Jeg serverede denne ret for 5 tyrkiske venner jeg har, der aldrig har været uden for Tyrkiet og som godt kunne tænke sig at prøve noget dansk mad og hvad der dertil hører.

For det første var det nødt til at være søndag, alle skulle sidde ved bordet inden vi gik i gang og fjernsynet skulle være slukket. Jeg havde handlet maden i Migros, men så mig nødsaget til at lave haren af oksefars og jeg havde medbragt kalkunbacon, ribsgele og piskefløde fra Danmark.

Jeg startede søndag morgen med at forberede maden og mine gæster var allerede tilstede da jeg ønskede de fornemmede duften i køkkenet og at det faktisk godt kan tage lang tid at lave dansk mad.

De kom med undren i køkkenet engang imellem og blev meget overrasket over min dessert…«Jamen det kan man jo få på pulver?» ja men jeg ville vise dem man kan lave det fra bunden. Jeg har i min tid i Tyrkiet lært at man i Tyrkiet nu er på det stadie vi andre var på i halvfjerserne..så smart med alt færdigkøbt og lad os lige dosere lidt mere vaskepulver, det er som om økologer ikke har så stor fremmarch i Alanya og jeg har prøvet at forklare om min egen økologiske bølge her i Danmark, men for dem virker det hvist som sort snak.

Jeg prøvede at frembringe en stemning af farmors stue en søndag eftermiddag heldigvis var det februar, så vi havcde ikke varmen der kunne distrahere os.

Jeg prøvede at forklare mine tyrkiske venner om dansk madkultur og at vi jo i Danmark ikke havde haft muligheden for at dyrke friske grøntsager hele året så derfor var vores mad meget basseret på kål, kartofler, kød, salt og peber.

Dette foredrag gav jeg dem inden vi spiste og kartoflerne kogte.

Da jeg sagde maden var klar, dannebrog var sat på bordet haren var skåret og alle havde sat sig så de alle meget spændte ud. De havde ikke armene ind over fadene og ventede pænt på at tingene blev sendt rundt øst op og alle ventede til alle havde fået (sådan er vi ihvertilfælde opdraget i min familie)De var ikke helt klar over at sovsen skulle over kartoflerne og kunne ikke forstå saleten var hvid…og da slet ikke man skulle ha syltetøj til kød. Men de spiste og vi talte og vi spiste og alle blev siddende.

Jeg ryttede af bordet og sagde om lidt kommer der kaffe og dessert. (Skal siges at 3 af de gæster jeg havde med var unge fyre på omkring 28 år der til daglig rejser sig og ryger eller kigger på tv imens de spiser.)

Desserten kom ind og de satte glædeligt tænderne i det søde chokolade og jeg bød en baleykaffe til som er populær i Alanya.

Efter spisningen satte vi os i sofaen og de sagde alle Tak for dejlig mad og hyggelig samvær.

De synes alle det var en dejlige eftermiddag og de sagde de nu lidt forstod hvorfor danskere gerne ville smage dansk mad i Tyrkiet, men de sagde den stemning kan vi jo aldrig frembringe på en restaurant og jeg måtte også forklare at for det meste spiser danskere derhjemme når det gælder flæskesteg og rødkål.

Denne spisning foregik for 2 år siden og jeg har lovet at jeg snart igen vil fortsætte succeen skal bare lige overveje menuen da meget dansk jo er med svin..

Når man spiser den mad der er fra ens hjemegn når man er i udlandet sætter den en masse stemninger frem og efter min menning er det den bedste forloren hare jeg nogensinde har lavet og smagt!!!

Kan godt forstå udlændinge i Danmark spiser deres egen mad.