Jeg takker for det muntre indslag fra Lone Hjelm. Hendes betragtninger over begreberne “ude” og “hjemme” bragte smilene frem hos både min kone og jeg, da vi læste det. Men foruden smilene rummer også en hel del alvor mellem linjerne, som vi er mange, der har godt af lige at standse op og tænke nærmere over.
Nu behøver ude og hjemme jo ikke være modsætninger, for som mange andre, føler vi, at vi har to hjem. Så vi siger hjem om både vores fædreland og vores tyrkiske domecil.
Til gengæld har vi kun et fædreland, og det kan aldrig blive andre end Danmark. Følelsen af at høre til, af at have grobund i de samme værdier og følelsen af, at vi – trods de høje skatter – alligevel får en masse for vores penge, får os til at tænke på, hvor taknemlige vi har grund til at være, fordi vi tilfældigt er født i velfærdslandet Danmark.
Men nu er det jo sådan, at mange af os – for rigtig at kunne sætte pris på goderne – må opleve det modsatte. Langt de fleste kender til sygdom og har oplevet en modbydelig influenza. Efter sådan en tur, hvor man tror, man går verdens undergang i møde, sætter man først rigtig pris på, at man hver morgen kan vågne frisk, udhvilet og rask med mod på tilværelsen.
Når man først har oplevet en tyrkisk familie, der må rundt til venner og bekendte og tigge om almisser, fordi deres barn er blevet sygt, bliver man taknemlig og ydmyg og takker for, at man har råd til at betale for en tyrkisk sygeforsikring - og for at ens kære i fædrelandet ikke behøver bekymrer sig om den slags.
Man bliver også taknemlig, når man har oplevet en typisk kernefamilie i bjergene, hvor manden – for at kunne forsørge sin familie - tager af sted 6 måneder til byen for at arbejde på et byggeprojekt i op til 70 timer om ugen for en gennemsnitsløn på 450-500 tyrkiske lira om måneden.
Hvor hans hjem er et værelse i det endnu kun halvfærdige byggeri sammen med 5-6 af sine kolleger. Og hvor en af hans største forventninger er – næste gang han vender hjem til landsbyen – stolt at kunne medbringe sin opsparing, fordi han selv nægtede sig mange af de goder, som mange af os alt for ofte glemmer at takke for.
Han kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig et liv med gratis sygeforsikring, 37 timers arbejdsuge, 6 ugers betalt ferie og fri på barnets første sygedag.
Så ud over, at både min kone og jeg er vildt begejstrede for Tyrkiet, det milde klima og den venlige og hjælpsomme befolkning, har mange tyrkere hjulpet os til en langt større grad af taknemlighed for livet, og for de ting vi har. I stedet for - som vi gjorde tidligere - at jagte alt det, vi ikke har.
Så ud over at vi er stolte af at være danskere, husker vi nu også at sige, at vi er taknemlig for at være danske.
Med venlig hilsen
En taknemlig dansker
Helge Christensen