Jeg vil takke for de mange svar jeg har fået, og takke alle de danskere der har bakket mig op i mange ting, men også til de tyrkere der trods alt stod fast på, at sådan kunne man ikke behandle danskere. Jer er imidlertid kommet hjem til Danmark, efter 9 måneder i Tyrkiet boende i en dejlig lejlighed i Mahmutlar. Men på grund af mange misforståelser, både fra min side og især andres, kunne det ikke gå, så vi måtte forlade Tyrkiet i stor hast, på opfordring af mange danskere og ligeså tyrkere, der var efterhånden gået så meget galt, at der ikke var andre muligheder for os på dette tidspunkt.Det er en sørgelig historie, hvor der opstår misundelse og fordrejninger af mange situationer, både fra min og andres side, og det er nøjagtigt det samme i Tyrkiet som herhjemme, det er rigtigt sjovt og sparke på een der ligger ned, for det er så dejligt uforpligtende, man kan bare vende om og gå videre, sådan er det, og hvis man ikke lige her og nu kan oplevet det fra tyrkernes side, så kan man bare tage det med fra Danmark, så går det nok.

Jeg har fundet ud af at der er meget stor kulturforskel på tyrkere og danskere, her tænker jeg på tankegang og handling, og især hvis der er blandet andre danskere ind i det, for man bruger lidt fra Danmark og Tyrkiet, og så garderer man sig under dække af, at det enetn er den ene eller den anden kultur man bruger. Jeg har heldigvis mange gode venner i nTyrkiet, men sandelig også upåagtet fjender. Drt syntes jeg lige man skal tænke lidt over, inden eller når man kommer derned, og være afklaret på, om man kan leve med det, og kan man det, er der vidunderligt i Tyrkiet, og befolkningen er meget venlige.

I dag, her i Januar 2006, sidder jeg som en meget bitter mand, med en masse penge lagt i Tyrkiet, takket være mange «venlige og behjælplige danskere», som ihvertefald ønskede mig hjem til Danmark, og hvad så! Jeg er blevet alene, har en stor gæld, og min tidligere samleverske kan ikke få sine 54.000 euro hjem, som hun nretteligt har tilgode- så det er en rigtig fremtid jeg kan se i øjnene, men det der er mest ærgeligt, er dog, at det skal gå ud over min tidligere samleverske, som er et af de mest ærlige mennesker i dette land, og bare vil have det hele til og fungere, hun sidder nu i dag med en smærte, som lyder på, at hun mangler de penge, og måske må gå fra hus og hjem, fordi hun ikke kan få sine penge hjem til Danmark, på grund af et ejendomsfirma, med tyrkisk ejer, og en dansk førstemand ikke vil betale dem. Det syntes jeg ihvertefald er en rigtig dårlig reklame, og rigtigt synd for hende. At vi på grund af alt dette har mistet hinanden, er absolut vores problem, men at hun skulle komme så langt ud, det fortjener hun ihvertefald ikke.

Det lyder nok som om jeg er meget bitter, og det er jeg også,det skal vare længe inden jeg kommer til Tyrkiet igen, hvis jeg gør, og hvis nogen henvender sig til mig, har jeg besluttet at være 100% ærlig overfor dem, og fortælle min version af oplevelserne, og vidergiver gerne oplysninger om de respektive navne, men poienterer samtidig, at man altid skal høre en sag fra to sider, inden man tager stilling!

Med venlig hilsen / Peter