INVESTERING, ØKONOMI

Svar til Jørgen Jensen

Flag 04-06-06 ~2 minutters læsning · 361 ord

Mine tal er vurderet ud fra de priser jeg og andre af mine kolleger, har solgt til gennem en periode, og den pris boligerne koster i dag.

Mht. de tomme og halvfærdige komplekser er langt de fleste påbegyndt opført af tyrkiske bygherrer, der intet kendskab har haft til, da de projekterede dem, hvad vi nordboere ønsker af indretning, størrelse, interiør og ikke mindst finish finish. Det er klart at disse boliger er meget svære at sælge til danskere eller for den sags skyld andre europæere.

Selv om bygherrerne så har haft næse for behovene, betyder det ikke, de automatisk bliver solgt. Fordi det næste problem bliver at finde kunderne - og det er tyrkerne - mildest talt - dårlige til. Kun ved et tilfælde bliver sådanne projekter solgt, fordi bygherren kommer i forbindelse med den rigtige mand med de rigtige kontakter.

Det sker desværre stadig at en håbefuld tyrkisk bygherre på egen hånd går i gang med et «tyrkisk» projekt med den standard og finish, der følger heraf. Så de tomme og halvfærdige komplekser vil du blive ved med at møde, når du er hernede.

Det fremgår meget tydeligt for os, der sælger eller formidler boliger, at de boliger der er opført i samarbejde med europæiske rådgivere sælger godt. Langt de fleste projekter i Avsallar, der har haft danske rådgivere med på råd og byggeledere med indblik i europæiske behov, bliver solgt inden færdiggørelsen. Men også i Avsallar ligger tyrkerne under for den misopfattelse, at alt kan sælges. Derfor finder du også ufærdige bygninger i Avsallar. Lige som der gjorde i stor udstrækning i Spanien for år tilbage og til dels stadig gør.

Jeg er glad for at få lov til at bringe den misforståelse ud af verden, at der står tomme og halvfærdige bygnminger hernede, fordi der ingen købere er. Indenfor det sidste halve år er der sket et boom i salget til blandt andet norske købere. De er ved at overhale danskerne, fordi de helt rigtigt har indset fornuften i at investere nu og sælge dyrere senere.

Men Jørgen Jensen: Spørg andre end mig. Det er altid godt at få flere end en enkelt opfattelse af tingene.

Mvh

Helge

Skribentmail: