INVESTERING, GENERELT, BUREAUKRATI, INDREJSEREGLER, INDREJSEREGLER

Svar til Opholdstilladelse fra danmark til tyrkiet

Flag 23-10-11 ~2 minutters læsning · 255 ord

Jeg så nu, at det er dig, der er blevet udvist. Hvis du overhovedet HAR ret til at få opholdstilladelse igen (du skulle giftes med en tyrkisk statsborger, ikke?), så er den rigtige vej sikkert at få et visum fra konsulatet, det må kunne ‘slette’ anmærkningen i systemet om, at du pt har indrejseforbud.

Når det er EU-retten, der er på tale, så kan en ægtefælle til en EU-borger jo få visum til at komme ind i Schengenområdet, eller et nationalt begrænset visum, til at ‘slutte sig til’ EU-borgeren, så jeg gætter på at der gælder nogenlunde tilsvarende regler for en nybagt ægtefælle til en tyrkisk statsborger. Altså: du vil kunne få et visum i kraft af, at du er ægtefælle til en tyrkisk statsborger, fordi I ellers ikke vil kunne etablere jeres samliv. Og med det visum vil du også kunne søge opholdstilladelse.

I så tilfælde skal du medbringe pas, div. pasfotos, penge og en behørigt oversat vielsesattest med apostille (se på http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalisering/apostillestemplet/), samt verificeret kopi af din mands id-kort, hvor der står, at han er gift, eller du skal have din mand med.

Det er nemlig din mand, der som tyrkisk statsborger er den eneste af jer, der kan registrere jeres ægteskab hos de tyrkiske myndigheder, så jeg håber at han er hos dig i DK? Så kan han tage med hen og få det gjort. Ellers må du først sende den oversatte vielsesattest ned til ham, og når han har fået registreret den, skal han sende den tilbage til dig. Husk ANBEFALET!

Skribentmail: