GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, INDREJSEREGLER, INDREJSEREGLER, LØN, ARBEJDSFORHOLD, ISENKRAM

Svar til Opholdstilladelse til ægtefælle

Flag 13-03-13 ~2 minutters læsning · 409 ord

Man skal høre meget, før ørerne falder af

)

Nej, helt så let er det altså ikke, der er ikke noget der går automatisk. Det som nogen måske har fået galt i halsen er, at du efter 3 års ægteskab, hvor I har levet sammen, kan blive tyrkisk statsborger uden krav om sprogprøve eller andet.

Hvis du vil bevare dit danske statsborgeskab, så skal du have en opholdstilladelse. Hvis du skal arbejde, skal du også have en arbejdstilladelse, og den er det lettere at få, når man er tyrkisk gift.

Du skal, lige som alle andre, betale et gebyr og betale for den ‘blå bog’. Du og din mand skal begge hen til fremmedpolitiet, så han kan skrive under på at han vil og kan forsørge dig - han bør medbringe lønsedler el.lign. som bevis for at han kan.

Forskellen mellem dem, der er tyrkisk gift, og andre er at når man er tyrkisk gift og har en ægtefælle som erklærer at ville forsørge en, så behøver man ikke at fremvise en velspækket bankbog, men kan få de maksimale 5 års opholdstilladelse på det grundlag.

Første gang man søger, betales der en række afgifter. For danskere er opholdstilladelse i øvrigt gratis (for tiden, det kan blive ændret).

  1. I Istanbul skal man bestille tid hos fremmedpolitiet, og det skal man også enkelte andre steder. Find jeres nærmeste politistation på linket her: http://yabancilar.iem.gov.tr/İlçeler.html

  2. Bestil en tid på http://yabancilar.iem.gov.tr/E-Randevu%20Al.html (klik på e-randevu). Bestil så tidligt på dagen som muligt, da I skal nå flere ting på samme dag.

  3. Få taget pasfotos, mindst 5. Udfyld et ansøgningsskema. Skemaet kan hentes on-line her: http://yabancilar.iem.gov.tr/ (ikamet beyanname formu) og udfyldes på pc’er, men husk det SKAL printes i farve.

  4. Gå til udlændingeafdelingen hos politiet (Yabancilar Subesi) med den udfyldte ansøgning. Der får du en seddel til skatte-/afgiftskontoret, hvor der skal betales ca. 250 lira, og du får et skattenummer. Beløbet er en gang for alle, så fremover er det gratis at søge opholdstilladelse. På nogle politistationer kan man indbetale på stationen, andre steder skal man til en anden bygning. Der skal betales yderligere ca. 180 lira for det lille blå hæfte, som er opholdstilladelsen.

  5. Når du har skattenummer, kan du oprette en bankbog.

  6. Med det udfyldte ansøgningsskema og kvitteringen for at have betalt de ca. 250 lira, samt kopi af bankbogen henvender du dig atter til politiet.

  7. Når politiet er tilfredse med ansøgning og bilag, får du en kvittering og kan hente opholdstilladelsen ugen efter.

Skribentmail: