GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, ADVOKATER, BILER, BÅDE, KÆLEDYR

Dejlige Tyrkiet med alle dets forskellige nuancer - en dag i Tyrkiet

Flag 09-11-07 ~3 minutters læsning · 465 ord

Indimellem er både Tyrkiet og indlæg vedrørende samme på udvandrene ofte udsat for en urimelig kritik, som desværre ofte er et udtryk for manglende kendskab til Tyrkiet!

Det er ofte´s som i den danske TV-avis - man burde også her være tvunget til minimum et dagligt positivt indlæg og det gør vi så her idag :

Vågnede op til strålende sol og efter en god nats regn var himlen endnu højere og luften frisk og klar og skønne 22 gr..

Skulle først i banken og måtte lige vente lidt på rådgiveren da hun prioriterede lidt «hyggesnak» med hendes veninde allerførst - OK vi kom jo hertil for ikke, at dø af stress! Da hun have hyggesnakket færdig blev alle papirer ordnet i skønneste orden i løbet af fem minutter - tænk hvis det var i Skandinavien det gik så stærk!

Videre til advokaten, som lige skulle checke et par ting for os : han var der bare ikke lige, men ville kontakte os senere, hvilket han også gjorde. Så selvom der nogle gange er lidt «manjana» fungerer det trods alt.

Ville herefter en tur på fredagsmarkedet og netop som vi parkerede bilen og stiger ud, bremser 2 biler op på Atatürk ud springer føreren af den forreste bil og inden vi får set os om, er der «sydlandsk klammeri» igang mellem de 2 bilister - den tyrkiske hjælpsomhed viste sig her fra sin bedste side idet 5 mand kom løbende fra diverse butikker og fik skilt de stridende parter, mens 200 personer så på og alt trafik på Atatürk gik istå.

På fredagsmarkedet efter gratis te og kaffe hos en «gammel» tyrkisk bekendt købte vi - garanteret sprøjtefrit - 7 majs til 1,5 Ytl., 2 kg appelsiner Ytl 1,0,1 kg tomater Ytl 1,0.- og endelig 1 kg agurker til Ytl 1,0.

Herefter hjem til dejlig frokost og kaffe på terrassen.

Senere skulle hunden luftes og afsted gik vi det i de dejlige Taurusbjerge. Kom forbi Hyrdinden og hendes geder og «lillemor», som sad og pillede bønner. Vi har nu set hinanden godt an et stykke tid og hilser nu med et venligt Merhaba. Kom forbi den lille landsbyskole netop som de havde fri, blev omringet af skolebørn der alle skulle afprøve deres engelsk - hallo, how are you, what is your name - og da vi kom hjem igen og nød et glas rødvin mens solen gik ned, snakkede vi om hvor dejligt det er at bo i Tyrkiet.

Alt er ca. halv pris af alle europæiske lande - boliger, mad og ikke mindst den uvurderlige «gratis» kultur etc. Hvis alle bare ville huske at Tyrkiet er et nyt demokrati med både dets mangler og fordele, ville man opleve Tyrkiet på en helt anerledes positiv måde.

Rigtig god positiv aften

Olrik & Sanne B. Mortensen

Skribentmail: