Hej med jer.
Jeg vil da gerne komme med et forslag, som I så kan bruge eller lade være. Vi har selv købt lejlighed i Alanya (se evt. linket) i vinterferien 2005. Vi gad ikke de besigtelsesture, så vi bookede selv en tur med Tyrkieteksperten. Hjemmefra havde vi så via nettet udtaget 4-5 ejendomsmæglere (som vi syntes så spændende ud) hvor vi hos hver ejendomsmægler havde afsat en dag til omvisninger. De alle var umådelig flinke, hentede os på hotellet og kørte os rundt til deres salgsbare emner. Nu er det sådan, at én ejendom/lejlighed kan sælges af flere ejendomsmæglere, så vi var ude for at den næste mægler ville vise os én lejlighed vi allerede havde set. Dette gjorde vi opmærksom på og straks kørte vi bare videre til det næste emne.
Vi præciserede klart hvad vi var ude efter - «location, location, location». En lejlighed i hjertet af Alanya med havudsigt. Gerne slidt og som skulle gøres i stand. Og en max pris på EURO 90.000
Tredje dagen var lykkens dag. Vi fandt hvad vi søgte og vores ejendomsmægler har været utrolig hjælpsom med alt det praktiske og istandsættelsen.
Dette var et lille forslag. På denne måde kom vi vidt omkring i hele Alanya og omegn - og det med privatchauffør.