BOLIG, KØB, SALG, EJENDOMSMÆGLERE, LEJLIGHEDER

Så skete det

Flag 17-09-05 ~Et minuts læsning · 172 ord

Stop for tyrkiske feriehuse

KØBENHAVN - Den tyrkiske regering har netop stoppet en række byggeprojekter i den lille by Tosmur udenfor Alanya. Op mod 5000 danskere skønnes at have investeret i Tosmur. Ingen har endnu klarhed over, hvor mange der rammes at byggestoppet, men de kan i værste fald miste 70 pct. af købsprisen, skriver dagbladet Børsen.

Ifølge de lokale tyrkiske medier har borgmesteren i Tosmur været rigelig rundhåndet med byggetilladelser, der nu viser sig at være ulovlige. Det igangværende byggeri er stoppet, fordi bygningerne enten er for høje, har ligget for tæt eller ikke har overholdt afstanden til kysten.

Det er en kommission af bygningsinspektører fra den tyrkiske hovedstad Ankara, der har stoppet byggeriet i forbindelse med en større gennemgang af bygningstilladelser i Alanya og omegn - det mest populære område for solhungrende danske købere.

Oplysningerne kommer bag på ejendomsmægler Svend Pedersen fra Realmæglerne, der formidler salg af lejligheder i to projekter, og heller ikke EDC-mægler Mogens Gisvig, Vejen, der har flere projekter i Tosmur, er bekendt med oplysningerne, kriver Børsen.

Skribentmail: