BOLIG, JURA, REGLER, INDREJSEREGLER, RÅDGIVNING, SKØDER

Slap nu af....og vent på en officel udmelding!

Flag 12-03-06 ~2 minutters læsning · 287 ord

Dette er fra Jyllandsposten fra d. 24. februar……

”Danskerne kan få skøder på tyrkiske sommerhuse»

men ikke pr. automatik, som andre EU borgere. Det fastslår den tyrkiske ambassade, efter at der har hersket forvirring og usikkerhed om resttilstanden. Usikkerheden skyldes, at Danmark ikke optræder på en liste over lande, hvis borgere automatisk kan få et skøde, når de køber sommerhuse.

Nu fastslår den tyrkiske ambassade, at danskere alligevel kan få skøder, men at det kræver, at de får en opholdstilladelse, som er gyldig i 6 måneder, eller en arbejdstilladelse. ”Vi vil ikke forhindre danskere i at købe et sommerhus, så vi fortolker ikke den nye lov restriktivt” forklarer Makbule Kocak, juridisk rådgiver på Tyrkiets ambassade. Hun henviser til en ny tyrkisk lov, som fastslår at princippet om gensidighed gælder i Tyrkiet.

Borgere fra lande, som giver tyrkere adgang til at købe sommerhuse, får automatisk adgang til de tyrkiske sommerhuse, mens der indføres en anden procedure over for borgere fra lande, som ikke giver tyrkere lov til at købe sommerhuse. Det gælder bl.a. Danmark, som har en meget restriktiv politik med hensyn til udlændinges køb af sommerhuse.

”Danskere, som allerede har købt et sommerhus i tyrkiet, kan selvfølgelig få et skøde. De behøver ikke at bekymre sig. De skal bare følge de procedurer, som Tyrkiet har udstukket”, siger Makbule Kocak.

Samtidig understreger hun, at kravene kan blive ændret, idet en arbejdsgruppe er ved at se på, hvilke regler der skal gælde fremover. Men det er den arbejdsgruppe, som har foreslået kravet om enten en opholds- eller arbejdstilladelse, hvorfor det sandsynligvis også bliver det endelige krav, oplyser ambassaden. Kravet gælder for den første bolig. Køber man endnu et sommerhus, bliver kravet endnu strengere, men der er endnu ikke fastlagte”.

Skribentmail: