Hej,
Jeg er en «knægt» på 34 somre der længe har haft drømmen om en tilværelse i et lidt mere eksotisk land end Danmark - mit mål er Thailand og det er først og fremmest fordi jeg har en del venner som bor der, og så er landet bare helt fantastisk.
Jeg har i lille Danmark bygget mig en solid karriere op som udviklings chef i et mellemstort software hus - jeg er på god fod med ejerne af virksomheden, og min plan har hele tiden været at jeg med tiden ville bosætte mig i udlandet - derfor jeg valgte software udvikling, da det i prencipet kan udføres alle steder i verden hvor der er en fornuftig internetforbindelse.
Tiden er så kommet til at det hele skal gå fra drøm til virkelighed. Min min plan er at starte som selvstændig i Thailand, og sælge konsulent timer til min gamle arbejdsgiver i Danmark. I den forbindelse kommer mit første spørgsmål - jeg ved jo at herhjemme vil Skat ikke godtage en virksomhed som har en enkelt kunde, da de så ser det som et lønmodtager forhold - min plan er med tiden at se om jeg kan starte en outsourcing virksomhed i Thailand, men til at starte med vil jeg kun have min gamle danske arbejdsgiver som kunde - giver det et problem?
Mit andet spørgsmål er hvordan skatteregler er som selvstændig i Thailand? Er der nogen steder man kan læse om det? Jeg fandt på nettet en skatteaftale mellem Danmark og Thailand, men ærligt talt så fattede jeg intet af den. Et lidt mere menneskelig tilgang til skatteforholdne ville være rart at læse
-)
Hvis der er nogen der har erfaringer med at starte op selvstændigt i Thailand vil jeg meget gerne have kontakt til dem.