Hej MM,
Skat accepterer ikke umiddelbart, hvis man hævder at bo ude i verden, og slet ikke, hvis man stadig har en lejlighed eller et hus i Danmark, og absolut ikke, hvis man oven i købet arbejder for en dansk virksomhed, hvilket du gør, og hvilket samtidig er dit motiv for befordringsfradrag. Hvis du samtidig har en thailandsk ægtefælle, hvilket du ikke har oplyst, så er det endnu vanskeligere. Jeg tror derfor ikke på, at du kan få dette befordringsfradrag, bortset fra mulige særtilfælde.
Den anden vej rundt, altså at være bosiddende i Thailand og fakturere din danske arbejdsgiver fra Thailand kunne derimod være en løsning, hvor du da ville kunne trække dine transportudgifter fra i Thailand, men i så fald må du ikke have en lejlighed eller et hus i Denmark, og der er også begrænsninger i, hvor lang tid du kan være i Danmark, hvis du hævder, at du bor i Thailand.
Hilsen, Robert