Samtlige 5.000 udlandspensionister i fire udvalgte lande som her i Pattayabugten i Thailand, der modtager folkepension eller førtidspension fra Danmark skal nu for første gang kontrolleres for socialt bedrageri.
Skal jagte sociale bedragere i udlandet
Udlandspensionister, der modtager folke- eller førtidspension fra Danmark kan måske godt få lidt flere svedperler på panden.
Alle kigges efter i sømmene
For ifølge Pensionsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet vil samtlige personer i fire udvalgte lande, der får folke- og førtidspension nu blive kigget efter i sømmene for at se, om de har begået socialt bedrageri.
Vi skal have undersøgt, om der er nogen, der snyder os. Og det kan der jo være, at der er. Det er en af opgaverne med det her, kontorchef i Pensionsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet, Christian Svendsen.
Alle vil blive ringet op eller få et brev, og vi vil også kontakte de thailandske myndigheder for at indhente dokumentation for, om man er gift, samlevende, om man måske bor sammen med andre, hvad man har af arbejdsindtægter og sådan nogle ting.
Med base i Bangkok
I samarbejde med den danske ambassade i Bangkok søger Pensionsstyrelsen lige nu en medarbejder til en nyoprettet stilling som lokal kontrolmedarbejder i Thailand.
Sidste år modtog 358 personer i Thailand førtids- eller folkepension for over 33 millioner kroner fra Danmark:
læs mere i linket herunder