Jeg er i samme situation, har dog opnået den ære at mit selvsamme spørgsmål blev rejst i Folketingssalen af Mogens Jensen fra Socialdemokraterne. Svaret fra ministeren var lige så intetsigende som det du har fået, og kan således ikke bruges til noget.
Det der kan undre mest er, at ingen medlemmer af tinget har ønsket at tage spørgsmålet op: «Hvorfor er loven skrevet sådan, hvad er begrundelsen for forskelsbehandlingen, og hvem fik loven gennemført og hvornår?»
I en artikel for nogen tid siden i Thai Danish Trade News blev det fortalt af en dansker, at den danske stat sparer omkring 44.000 dkk pr.år, pr. person der lever uden for EU/EØF, og at det på verdensplan drejer sig om ca. 40.000 personer, altså en besparelse for staten på adskillige milliarder årligt. Besparelsen ligger i de generelle tilskud til hospital, læger, medicin, frikort til transport, varme og andre bidrag.
Efter at være blevet folkepensionist er jeg gået fra at være invalidepensionist til alm. folkepnsionist, hvilket jo som du skriver medfører at man får laveste pension, i mit tilfælde 4.952 pr. måned + ATP. Da jeg søgte udlændingestyrelsen om tilskud til medicin (mit forbrug ligger på 6-8.000 Baht pr. måned, = ca. 1.500 dkk) så der er ikke meget til overs til husleje og mad og andre fornødenheder. Svaret fra Styrelsen og fra Ankestyrelsen var begge enslyden: «Jeg kunne bare have sparet op mens tid var!!!! - og at min hustru jo alt andet lige burde deltage i udgiften med 50%».
Dette medfører et nyt spørgsmål fra mig: «Hvem og hvornår er loven blevet formuleret således, at man per automatik går fra at være invalideret til som 67 årig, så er man lige pludselig ikke syg mere og kan derfor ikke få tilskud til medicin?»
Hvis så var, burde man jo Helgenkåres fra dag ét, da man jo så skulle kunne smide krykker/rulestol og medicinen ud, mens man jublende udbrød: «HURRA, i dag er jeg 67, nu er jeg rask».
Men uanset hvordan den danske stat agter at behandle mig, så har jeg ikke fortrudt eet eneste sekund at jeg tog beslutningen om at flytte herud til «The Land of Smile». Her kan man da leve og ånde som man vil.
Og ja, det mest forunderlige af det alt sammen, man bliver stadig betragtet som dansk statsborger, og man skal betale sin skat til Danmark af pensionen (37%).
Med venlig hilsen
Hans Sønder, Pattaya