Dette er så 4. og sidste del.
Håber I alle har nydt min lille historie, og fået lyst til et besøg. Der er lidt misstemning lige nu ude på farmen, så jeg holder mig lidt på afstand for tiden. Men jeg savner det jo.
Det at sidde ovre i kanten af skoven med Boon Lai’s snabel på låret og aben Gu Gu med armene om sin hals, mens vi deler en klase bananer, det er jo medicin for sjælen.
Kan I passe på jer selv derude.
Somrag