INVESTERING, SKATTER, AFGIFTER, AKTIER, GRUNDE, JORD, LEDELSE

Mere om fordobling af skat på udlodning

Flag UDLANDSXPERTERNE 14-09-09 ~2 minutters læsning · 346 ord

Opfølgende spørgsmål til svaret fra UdlandsXperterne på:

http://www.udvandrerne.dk/spanien/virksomhed/eu-sagen-fordobling-skat-udlodning-overhovedet-frygteligt

1) Den nye skattetolkning er jo netop, at folk der havde penge i deres danske holdingselskab pr 30 maj 2008, bliver sat i saldoskat af, hvad deres holdingselskab var værd, da de rejste ud af landet – og at dette sættes som en saldoskat, der ikke kan genforhandles - med mindre selskabet bliver likvideret, og det kan dokumenteres, at aktiverne var forkert værdiansat.

Det betyder reelt, at vi fik en gæld til skattevæsnet baseret på værdiansættelse i december 2007.

Der tages ikke hensyn til den virkelighed, vi lever i, med genberegning. Saldoen er fast og skal afvikles – også selvom der afhændes aktiver til andre og lavere værdier end ved fraflytning.

Et eksempel kunne være et holdingselskab, der kun har værdier i aktiersom ved fraflytning var 10 millioner værd. Grundet finanskrisen sælges disse aktier nu – og sælges samlet for f.eks. 6 millioner.

Der er så stadig en gæld til skattevæsnet på 4,5 million –og tilbage er så 1,5 million til os. Altså en effektiv skat på 75%.

Dermed er det vores opfattelse, at man bliver stillet ekstremt anderledes, end hvis man ikke havde forladt Danmark - for så ville man have svaret skat af 6 millioner og ikke af 10, og have betalt 45 procent i skat - og ikke 75 som i eksemplet ovenfor.

2) Vi har hørt fra flere sider, at denne lov på en eller flere måder bør være i direkte modstrid med EU, og betingelse for arbejdskraften såvel som likviditetens frie bevægelse indenfor EU. Hvis dette ikke er tilfældet, er spørgsmålet – HVEM rejser denne sag?

3) Sidst kan det undre, at ekspertpanelet sidst i sit svar fremhæver, at man normalt kun tilbageholder 28%. Er ekspertpanelet ikke klar over den nye lov, der er kommet – som blev foreslået i maj 2008 – og først vedtaget efter sommerferien, men inden det nye folketing trådte officielt sammen efter sommerferien, med tilbagevirkende kraft til den dag, forslaget blev vedtaget? Skulle dette ikke være tilfældet, vil vi meget gerne høre, hvilke regler ekspertpanelet mener er gældende.

Skribentmail:

Mere info: http://www.udvandrerne.dk/spanien/virksomhed/eu-sagen-fordobling-skat-udlodning-overhovedet-frygteligt