RUMÆNIEN: Marker med meterhøje majsstængler strækker sig til alle sider. Efter at hveden og rapsen er høstet, er turen kommet til majsen. Her på den frugtbare sorte rumænske muld på de endeløse og tyndt befolkede stepper satser ekspansionsivrige landmænd på at opbygge store farme. Et af EUs fattigste lande oplever i disse år en invasion af risikovillige investorer, der drømmer om at score en solid fortjeneste om nogle år.

Jorden er rumænsk og hamrende billig; men ejerne er pæredanske.

»Det er et eventyr. Jeg udlever virkelig min drøm ved at komme til et land som Rumænien. Her kan jeg lave forretning, investere og få vækst. Det er ganske enkelt en stor udfordring at få prøvet sig selv af i et andet land. Helt sikkert,« siger direktør Erik Jantzen fra firmaet Jantzen Development A/S i Århus, som han er eneejer af.

En gang om måneden rejser den 49-årige velhaver, hvis familie har rødder i mindre landbrug på Lolland og Falster, i nogle dage ad gangen til selskabets kontor i Rumæniens hovedstad Bukarest med 15 rumænske ansatte. Desuden aflægger han besøg på sit hidtil største rumænske udviklingsprojekt i landsbyen Cocora godt 100 km fra hovedstaden. Projektet ventes at være fuldt udbygget i løbet af næste år og bliver en kæmpefarm med korn- og planteproduktion på 7.000 hektar.

Hele projektet er solgt. Navnet på farmen og driftselskabet er Agro Cocora, som ejes fuldt ud af det danske Romania Farm Invest med 71 danske aktionærer.

Med indkøb af maskiner og opførelse af driftbygninger vil Romania Farm Invests samlede investering løbe op på 350 millioner kr. Erik Jantzen er blandt de største aktionærer og ejer 15 procent af selskabet.

Sikker investering

Berlingske Business er taget med Erik Jantzen i en firehjulstrækker til landsbyen i den sydøstlige af landet, der indtil omvæltningen for en snes år siden var kommunistisk diktatur.

Vi kommer væk fra den boomende hovedstad med udenlandske firmaers og bankers pompøse hovedsæder og masser af nye vesteuropæiske og japanske biler på gaderne. I Cocora med 3.000 indvånere har udviklingen stået mere eller mindre stået stille i et halvt århundrede. Nu er danskerne kommet til landsbyen for at ruske op i det slumrende og gammeldags rumænske landbrug og det søvnige samfund. I første omgang vil farmen give beskæftigelse til op mod 40 ansatte, der ifølge Erik Jantzen får meget mere i løn end på andre rumænske landbrug. En traktorfører, der tidligere tjente 1.000 kr., om måneden, kan ved at give den en skalle og arbejde mange timer, tjene fire gange så meget eller mere på den danske farm.

Men hvorfor investerer danske landmænd i Rumænien?

»Efterspørgslen efter fødevarer stiger i de kommende år, og det kræver større produktion. Rumænien byder på frugtbar landbrugsjord til yderst gunstige priser på 10 til 15 procent af de danske jordpriser. Jeg anser det for en relativ sikker investering i forhold til så meget andet, da jorden er nogenlunde værdisikkert. Prisen vil kun gå en vej: Opad.

Jord er jo det mest undervurderede aktiv i Rumænien. En investering i vores seneste projekt, aktieselskabet Romania Farm Invest skulle gerne give den enkelte investor en samlet forrentning på 12 til 15 procent om året af den investerede kapital efter skat set over en ti års periode. Hvis du har investeret tre millioner kr., skal du gerne på sigt have et afkast på 400.000 kr. om året, når man lægger gevinsten af landsbrugsdriften og stigende jordpriser sammen.

Som jeg ser det, har aktionærerne udsigt til at score en god fortjeneste, især på grund af de forventede kraftige stigninger i jordpriserne i de kommende år, i takt med at infrastrukturen udbygges, og landbrugsproduktionen effektiviseres til vesteuropæisk niveau,« siger Erik Jantzen.

Han er en travl herre. Er med i ledelsen og ejer allerede 30 procent af Slovakiets største landbrug med 150 ansatte, 4.000 hektar jord, 1.400 malkekøer og produktion af årligt 70.000 slagtesvin, Han er nu en af dansk landbrugs pionerer i Rumænien. Farmen i Slovakiet, som han skød i gang i slutningen af 1990erne, er blevet en pengemaskine. Det samme håber Jantzen, hans rumænske erhvervseventyr Romania Farm Invest vil blive.

Penge på højkant

»Rumænien er specielt attraktivt for investeringer i landbrugsektoren, fordi der er stor fokus på vækst og muligheder for betydelige EU-tilskud til landbrugsprojekter, som udlændinge kan eje 100 procent. Desuden er lønningerne lave, og det er meget lettere end andre steder i Østeuropa at etablere storlandbrug,« mener Erik Jantzen.

Fra bilen peger han på det flade landskab. På den store slette nord for floden Donau, syd for Bukarest og ud til Sortehavet ligger al den gode rumænske jord. Det er i disse områder, at mange danskere som Jantzen og hans godt 60 medinvestorer flittigt køber jord op i disse år efter Rumæniens indlemmelse i EU.

Her i området er stort set al landbrugsjord opdyrket og efterhånden ved at blive opkøbt af pengestærke udlændinge fra fattige rumænske jordejere, der har behov for pengene. Måske dyrker de ikke en gang selv jorden, men har lejet den ud til rumænske landmænd og tager derfor med kyshånd mod tilbuddene om salg. Danske landmænds indtog i Rumænien sker i skarp konkurrence med tyske, italienske og østrigske investorer.

Jantzens model er som i de fleste danske projekter i Rumænien at opkøbe bitte små jordstykker på en halv til en hektar stykket af rumænere. Prisen er ofte en tiendedel af priserne på landbrugsjord i Danmark. Jorden omkring landsbyen Cocora koster 30.000 kr. pr. hektar. Danskerne lægger jordstykker sammen i store enheder og etablerer dem som planteavls- og svinebedrifter; men Jantzen nøjes med planteproduktion. Foreløbig har 250 danske landmænd sat egne kontanter, der bl.a. er skaffet ved at optage lån i friværdierne hjemme på landbrug i Danmark til de 25 landbrugsprojekter i Rumænien, på højkant. Oven i disse investeringer kommer, at de samme landbrugsselskaber har taget langfristede lån og driftskreditter i udenlandske banker. Banklånene finansieres f.eks. af den italienske Unicredit Gruppen, en af Europas største banker, der flittigt opererer i Rumænien.

Danske landmænd har de seneste par år købt 100.000 hektar rumænsk jord, hvilket svarer til Lollands areal. Direktør Torben Rifbjerg fra Advice under Dansk Landbrugsrådgivning, der rådgiver om investeringer i en række østeuropæiske lande, regner med, at der næste år bliver opkøbt yderligere 25.000 hektar i 10 nye danske landbrugsprojekter.

Finanskrisen betyder, at bankerne er begyndt at stille skrappere krav til udlån til investeringer i udlandet. Det gælder også landbrug, påpeger Torben Rifbjerg. De danske banker kræver øget sikkerhed og stiller større krav til afkast fra projekterne end hidtil.

Torben Rifbjerg peger på, at nogle danske landmænd vil blive tvunget til at stille deres friværdier på højkant ved at hæfte personligt for at få lån til at ekspandere f.eks. i Rumænien. Hidtil har investorer kunnet geare deres investeringer. Det er forbi nu.

Aktionærerne i Romania Farm Invest har deres på det tørre. Finansieringen af de nødvendige 350 millioner kr. til projektet er på plads, fastslår Erik Jantzen. Halvdelen af pengene kommer som bl.a. banklån fra Unicredit. Han erkender, at det bliver svære at få ekstern finansiering til nye projekter fra den udenlandske banker.

»Men mange investorer ser opkøb af jord i Rumænien som en sikker investering, da jord er en defensiv investering,« mener Erik Jantzen.

Fremtid i Østeuropa

I Cocora er Erik Jantzen i fuld gang med igen at banke en topmoderne farm med produktion af majs, hvede og raps op. Farmen investerer i spritnye computerestyrede traktorer og mejetærskere med GPS-navigation samt lastbiler, plove og mejetærskere.

»Vi lever i en global verden som resten af dansk erhvervsliv. De største muligheder for vækst og stordrift for os landmænd ligger i Østeuropa. Ikke mindst i Rumænien,« fastslår Erik Jantzen.

Erik Jantzen betegnes af folk i branchen som en visionær og viljestærk personlighed. Han er landbrugsuddannet, merkonom og har tidligere været administrerende direktør for forskellige selskaber i landbruget, bl.a. Dansk Staldinventar.

Men Danmark blev for en halv snes år siden for lille for Erik Jantzen. Han var en af de første i nyere tid, der blev træt af bøvl og regler for at kunne udvide sine store danske bedrifter og kæmpe med de høje priser på jord og valgte at investere i østeuropæiske landbrug. I 2006 solgte han sin store svinefarm ved Hobro.

Den ungdommeligt udseende developer Erik Jantzen skilter ikke med sine penge. Under besøget i Rumænien er han uformelt påklædt i sandaler, cowboybukser og t-shirt.

Mange danske landmænd er ifølge Jantzen i bund og grund entreprenører og iværksættere, der udnytter deres friværdier i Danmark til at låne til yderligere ekspansion. I Østeuropa kan de købe jord op og blive væsentligt større end i Danmark. Det er muligt at opbygge store landbrugsbedrifter, som de ikke kan gøre i Danmark. Både fordi jordpriserne derhjemme er høje, og der ikke er mere jord at købe. Plus at man kan producere med et væsentligt lavere omkostningsniveau i Østeuropa, lyder Erik Jantzens koncept.

Og hvad er læren så af det?

»Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet rig, men snarere velhavende,« siger Erik Jantzen om sit østeuropæiske eventyr.

Dansk ekspansion

• 1.500 danske landmænd har ifølge direktør Torben Rifbjerg fra DLBR Advice i de seneste år investeret tre milliarder kr. i landbrugsprojekter i Østeuropa.

• Der findes ingen officiel opgørelse over de samlede danske investeringer. Nogle projekter består af to til tre investorer, og nogle har 300 investorer.

• Torben Rifbjerg mener, at hovedparten af større danske landmænd om nogle år vil investere i udlandet.

• Danske landmænd er ekspansionslystne. Da der ikke er mere landbrugsjord at købe i Danmark, kan man i fremtiden kun købe stort op uden for landets grænser. Det sker, hvor jorden er billigst.

• Ved at producere i Østeuropa kan man både producere til de lokale markeder, der længe har været underforsynet med fødevarer, samt resten af EU, påpeger Rifbjerg.

Rumænien

• Medlem af den Europæiske Union 1. januar 2007.

• Areal: 237.500 kvm. (Danmark er ca. 43.000 kvm.).

• Antal indbyggere: 21,5 mio. Rumænien har det niende største territorium og den syvende største befolkning blandt EUs medlemslande.

• Inflationen var på 4,8 pct. i 2007 og ventes at være på 7 pct. i 2008.

• Arbejdsløsheden i 2008 er 5,9 pct.

• Den gennemsnitlige månedsløn i Rumænien før skat i 2008 er på 3.440 kr.

• BNP pr. indbygger var i 2007 39.200 kr. Under hensyntagen til det rumænske prisniveau og købekraft udgør det kun 40 pct. af gennemsnittet i EU-25.

• BNP-væksten lå i 2007 på 6 pct. og ventes at falde til 5,4 pct. i 2008.

• BNP-fordelingen i sektorer: Landbrug: 7,9 pct. Industri: 35,6 pct. Service og handel: 56,5 pct.