MELLEMMENNESKELIGT, GENERELT, IT

SKAL DU GIFTES I MELLEMØSTEN?

Flag 05-05-05 ~2 minutters læsning · 221 ord

SKAL DU GIFTES I MELLEMØSTEN?

Er du dansker og har en kæreste fra Mellemøsten? Og skal I giftes i Mellemøsten i løbet af det næste halve år? Så vil vi meget gerne tale med dig!

På Koncern tv- og filmproduktion skal vi lave en række tv-programmer om en dansker, der skal giftes med sin udkårne fra Mellemøsten. Og som rejser af sted for at holde brylluppet i hans eller hendes hjemland.

Målet med programmerne er at give danske tv-seere mulighed for at opleve Mellemøsten på nært hold. Et bryllup er en højtidelig og lykkelig begivenhed, som kan give indsigt og forståelse for lande og kulturer, som vi i Danmark ved for lidt om – og derfor også har mange fordomme om. Programmerne forsøger altså at skabe større forståelse imellem de to kulturer, som du og din kæreste forener på jeres bryllupsdag.

Hvis du kunne tænke dig at medvirke i programmet eller bare gerne vil høre nærmere, må du meget gerne henvende dig snarest muligt til MarieLouise Sjølie Thygesen på tlf. nr: 51 51 98 46. Eller sende en mail til mig på: malou@haslund.org.

Koncern tv- og filmproduktion er et af de største uafhængige danske produktionsselskaber, og vi leverer film og tv-programmer til alle danske tv-stationer. Du kan læse mere om Koncern på www.koncern.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Skribentmail: