Er jeg den eneste der er forarget over det faktum at danske statsborgere mister deres valgret til Folketinget når de har været bosat i udlandet i mere end 8 år? Er der ikke basis for en grundlovsændring (paragraf 29, stk. 1 refererer til «…enhver som har dansk indfødsret og fast bopæl i riget…») der kunne sikre at alle statsborgere er valgbare så længe de betragtes som statsborgere? Jeg ved at statsborgere i flere andre EU-lande (fx Storbritannien) der er bosat i udlandet bevarer denne ret. Og hvis de Folkevalgte nu rent faktisk kunne overtales til at modernisere Grundloven kunne de måske også lige oveveje at fjerne referencen til «fattighjælp» i samme paragraf samt at nedtone «kongens» rolle i Grundloven, der bl.a. ekplicit gør denne «ansvarsfri» og hans person «fredshellig» (paragraf 13) samt giver ham mandat til i tilfælde af «væbnet angreb på riget eller danske styrker» at anvende militære magtmidler mod en fremmed stat, selvom en sådan foranstaltning dog straks skal forelægges folketinget (paragraf 19). Johannes Madsen, Luxembourg (Udlandsdansker siden 1998)
Valgret til alle danskere
Johannes Stenbæk Madsen 07-01-11 ~Et minuts læsning · 171 ord