SHANGHAI: Der skal noget til for at gøre sig bemærket i en global virksomhed med 320.000 ansatte, men Henrik Anker Olesen, som tidligere har arbejdet for Maersk Logistics, er en af de få danskere, som på få år har formået at komme til tops i den store amerikanske virksomhed.
På trods af sine blot 34 år har han været med til flere store fusioner og opkøb, end de fleste andre prøver i et helt liv. Han startede i 2001 som managementkonsulent hos PricewaterhouseCoopers i Danmark og var med til fusionen med IBM, og siden var han med til at gennemføre en stor sparerunde i IBMs nordiske konsulentdivision.
Han var også en del af det team, som foretog opkøbet af Mærsk Data, og det blev springbrættet til en forfremmelse og en udstationering til et af IBMs nye vækstmarkeder. Således er han i dagchef for Transport and Logistics med ansvar for Asia Pacific i Shanghai, hvor han sammen med sine kolleger hjælper store asiatiske virksomheder med at transformere og modernisere deres forretninger ved hjælp af IBMs rådgivning og systemekspertise.
Selv om han tidligere har været udstationeret i seks år for A.P. Møller-Mærsk i både Thailand og Bangladesh, beskriver han Kina som et kapitel helt for sig selv. Det kan gøres med få ord.
»Forandringen er det eneste, der er konstant. Det er ikke den stærkeste eller den klogeste, der vinder i Kina. Det er den, der er bedst til at forandre sig,« siger han med henvisning til den hurtige økonomiske udvikling i Kina.
Den største ledelsesmæssige udfordring er at få salgsteamet og konsulenterne til at arbejde sammen om at løse kundens problemer og komme med innovative idéer.
Innovation
»Kineserne er ikke altid gode problemløsere. De holder ofte på innovationen, så min opgave er at få dem til at bidrage til innovation. De kan bestemt blive bedre til teamwork. Men økonomien er stadig relativt ung og under hastig udvikling,« siger Henrik Anker Olesen, som leder et team af 250-300 konsulenter og 30-35 industrieksperter, der bliver inddraget i forskellige projekter på tværs af Asien.
Den eneste måde at fremelske innovation i kineserne er ifølge Henrik Anker Olesen at sætte teamet ind i et rum og forsøge at skabe en åben dialog, så udfordringerne kan komme på bordet.
»Folk arbejder bedst, hvis de er velinformerede om opgaven og målet og dermed motiveret. Jeg bruger en del tid på at sætte det bedst mulige team sammen, der kan skabe mest mulig merværdi og hjælpe vores klienter med at få succes.«
Det er også en udfordring at finde ud af, hvad især de kinesiske kunder ønsker, da de ofte ikke er vant til at tale med konsulenter.
Mange kinesiske virksomheder er meget fokuseret på de kortere projekter, som hurtigst muligt kan give dem gevinster i form af besparelser. Hvor virksomheder i udviklede markeder bruger mellem 2,2-3,3 pct. af BNP på IT-investeringer, bruger kinesiske virksomheder i dag omkring 0,4 pct. Det understreger både de store vækstmuligheder og den store udfordring, som det er at sælge komplekse IT-projekter i Asien.
40-80 timer om ugen
Han kommer ikke sovende til sin succes. Han arbejder mellem 40-80 timer om ugen og har - ikke mindst på grund af tidsforskellen til Europa og USA - ofte konferenceopkald på tidspunkter, hvor andre mennesker holder fri. De to-cifrede vækstrater, han har præsteret det første år i Shanghai - og gerne skulle blive ved med at præstere - kræver, at han hele tiden er aktiv.
»Jeg er meget utålmodig af natur. Vi kan jo heller ikke hvile på laurbærrene. Vi skal ud og finde noget nyt,« siger han.
Derfor forsøger han at minimere tiden til interne møder, og når han på rejser rundt i Asien - sidste år havde han 150 rejsedage - mødes han ofte kun med sine kolleger, hvis han alligevel har kundemøder samme steder.
»Vi sælger jo ikke noget ved at sidde i interne møder. Alt, hvad vi laver, skal være »client driven«,« siger han.
Men når han er i Shanghai, forsøger han at tage tidligt hjem fra kontoret, så han får tid til at være sammen med sin hustru og to børn. Hvis der vel at mærke ikke er nogen presserende opgaver hos klienterne, som han siger.
»Hvis jeg har været ude at rejse i 14 dage, så skruer jeg lidt ned for tempoet, rydder op i indbakken og bruger en del tid på at tænke strategisk,« siger Henrik Anker Olesen, der ikke har et eneste stykke papir liggende på sit skrivebord, for alting er i computeren.
Selv om han meget ambitiøs, og der er store forventninger til hans resultater, er han ikke bange for at få stres.
»De fleste af dem, der får stress, er ikke gode til at delegere. Det handler om at uddelegere opgaver og prioritere benhårdt. Jeg kunne godt arbejde mindre, men så kunne det blive en udfordring at nå målene,« siger han.