PENSION, OPSPARING, JURA, REGLER, ARVEFORHOLD

Dødsboskifte i Italien

Flag ARTIKEL 19-11-11 ~3 minutters læsning · 593 ord

Der er store forskelle på behandling af dødsboer i Italien og i Danmark: Ægtefælles retsstilling er som hovedregel ringere end i Danmark og det er derfor værd at søge råd og vejledning f.eks. ved køb af fast ejendom i Italien. Det kan være en fordel at oprette testamente eller lade en advokat med kendskab til italiensk ret gennemse et allerede eksisterende testamente eller oprette et nyt.

I Italien findes ingen skifteret således som man kender i Danmark: dette medfører, at det er arvingerne og ikke retten, der skal sørge for, at skifte gennemføres.

Da skifte kan være dyrt og besværligt, sker det ofte at ejendomme går i arv i familien uden at skifte finder sted: dette medfører, at ejendommens ejer ifølge tingbogen er en død person, som naturligvis ikke kan disponere over ejendommen, f.eks. ved salg.

Det betyder, at når man ønsker at købe bolig i Italien skal man først og fremmest undersøge om skifte er sket og at sælgeren er registreret som ejer i tingbogen.

Når skifte gennemføres, kontakter arvingerne en advokat, som rådgiver dem i sagen og gennemfører sagsbehandlingen.

Advokaten skal modtage en skriftlig fuldmagt som er underskrevet foran en notar, der sikrer sig underskriverens identitet. Derudover skal advokaten modtage en dødsattest og et identitetsdokument (pas eller ”carta d’identità) der beviser arvingens identitet samt en ”certificato di famiglia” dvs. en familieattest, som beviser arvingens forhold til afdøde.

Er der et testamente skal advokaten også modtage det originale.

Det er vigtigt at notere sig at et testamente i Italien kun er gyldigt hvis det er håndskrevet (olografo) eller udfærdiget ved notar. Et gensidigt testamente er forbudt.

Reglerne om tvangsarv findes også i Italien, således at ægtefælle og børn er tvangsarvinger.

Et dansk testamente kan dog være gyldigt, hvis skifte foregår i Danmark og hermed efter danske regler og skifte i Italien kun er et delvis skifte, f.eks. et skifte som er begrænset til en fast ejendom eller /og evt. andre aktiver f.eks. en bankkonto.

Advokaten henvender sig herefter til en notar, der efter instrukser fra den berettigede advokat opretter et dokument, som vi kan betagne som ”et arveudlægsskøde” som efterfølgende danner grundlag for arvens fordeling. Notarens opgave er ikke at rådgive arvingerne med derimod at sørge for, at arveudlægsskødet får den udformning, der svarer til formkraverne i italiensk ret.

Arvingerne skal udtrykkeligt acceptere arven og denne erklæring indføres ligeledes i notarialprotokollen.

Advokaten beregner den arveafgift, der skal betales, opkræver den hos arvingerne og sørger for at den indbetales til skattemyndighederne. Bobehandlingen skal færdiggøres inden 1 år fra dødsfaldet. I modsat fald skal arvingerne betale en mindre bøde.

Da bobehandlingen kan være langvarig og kompliceret, anbefales det at henvende sig til en advokat straks efter dødsfaldet.

”Arveudlægsskødet” indleveres til tinglysning og når denne er gennemført kan netto- aktiverne fordeles og udbetales til arvingerne.

Det juridiske begreb ”bo” eksisterer ikke i Italien. Dette betyder f.eks. at ”boet ikke kan sælge en fast ejendom, som tilhøret den afdøde, før skiftet er gennemført og arvingerne har fået adkomst til ejendommen.

Det medfører endvidere, at arvingerne skal finansiere gennemførelse af skifte selv, idet ”boet” ikke kan betale omkostningerne. F.eks. skal familien deles om at betale begravelsesudgifter.

Begrebet ”uskiftet bo” kendes heller ikke og derfor skal arven efter den ene ægtefælle skiftes ved hans /hendes død. Den længstlevende ægtefælle har fortrinsret til at bebo familiens bolig samt få indbo tillagt. Ofte har den længstlevende ægtefælle en livslang brugsret på ejendommen.

Det er vigtigt at notere sig at registeret partnerskab ikke er anerkendt i Italien: det betyder at et par af samme køn ikke har gensidig arveret i Italien.

Mere info: http://www.sandramoll.dk/artikler/italien.html