”Vi vil gerne se på en lille ruin” lyder det fra en håbefuld udenlandsk køber og straks ser man energien lyse ud af Gerda Tarp´s øjne. ”Jamen så må jeg jo se om jeg kan finde en du kan lide. Hvor drømmer du om, at den skal ligge, skal den være placeret isoleret, eller tæt på en by og hovedvej ?

Spørgsmål er der nok af og hvis man synes der er mange ting at tage stilling til nu, bliver der ikke færre, hvis man først beslutter at købe og senere hen også skal til at bygge en gammel ruin om til et nyt drømme hus. ”Det kræver tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed” lyder det samstemmende fra Gerda og Poul Erik Tarp, parret bag Umbria-Properties. De taler af erfaring og kan supplerende fortælle, at de ofte følger hele processen til dørs, altså fra køb til huset står færdig og her kan der hurtigt gå omkring 3 år. ” Ønsket om et hus i Italien, kan nemt gå hen og blive til et mareridt, hvis man ikke kender de rigtige folk. Vi hjælper med at bringe ruinen til en drømmebolig. Ved køb af en gammel ruin er den italienske lovgivning meget restriktiv. De accepterer stort set kun husets oprindelige historiske arkitektur, med en udvidelse op til 100 m2”.

Med en baggrund som revisor, er det primært Poul Erik der giver den juridiske og økonomiske rådgivning, mens Gerda står for den mere kreative del, som fx. indretning af hus og have, samt snak med arkitekter, entreprenører og håndværkere.

At Gerda og Poul Erik Tarp har gjort deres hverdag til deres levevej, er i virkeligheden lidt af en tilfældighed. Efter i flere år, at have boet og arbejdet i flere forskellige lande, besluttede parret sig i 1997 for, at finde en fritidsbolig i udlandet, måske med plan om at bosætte sig der permanent efter pensionsalderen. På en rejse gennem Italien kom de en dag til Umbrien. Dette møde med ”Italiens grønne hjerte”, den storslåede uspolerede natur, der knapt har forandret sig de sidste 300 år, de bløde grønne bjerge og de mange gamle huse, hvoraf de yngste er bare 200 år gamle gjorde, at turen aldrig blev længere. ” Jeg fik en meget stærk følelse af, at have været italiener i et tidligere liv” lyder det lettere grinende fra Gerda Tarp. Deres drømmeruin fandt de i bjergene bag Lago Trasimeno – eller rettere Gerda´s drømmeruin, for dengang i 1997 havde Poul Erik temmelig svært ved, at forstå sin kone og se charmen ved den lange faldefærdige bygning, hvor det meste lå hen som en bunke gamle sten. Udsigten over naturområdet Pian Di Marte og stilheden i dalen, der kun af og til blev afbrudt af lyden fra fårenes klokker på marken ved siden af, var han mere betaget af.

Det viste sig, at på den uvejsomme og vildtvoksende skrånende grund på 5000 m2, engang havde været en tobaksgård på 400 m2,. Huset var 5,5 m bredt og 35 m langt, på 1. Sal havde der i sin tid boet omkring 25 mennesker og som man gjorde dengang, blev underetagen brugt som stald.

Gerda fik ham imidlertid hurtig overbevist om at dette var stedet de skulle bo, og glæden ved denne beslutning gjorde, at parret 4 år senere flyttede permanent til Italien. Da huset stod ¹⁄₂ færdig.

Den gamle gård er opdelt i 5 afsnit, hvoraf det ældste har været brugt som vagttårn, og er fra før 1400 tallet. En anden del er fra 1500 tallet og en bjælke i stuen viser årstallet 1769. I 1800 tallet blev der opført et tobakstårn, hvor de mange tobaksblade kunne hænge til tørre.

”Det var noget af en udfordring at indrette denne meget lange og smalle bygning, så der ikke opstod kooridorer, men i dag, hvor vi er færdige med selve huset, terrassen og alt indvendigt, synes jeg resultatet er blevet ret godt ” lyder det fra Gerda Tarp, mens hun stolt viser Casa Lunga frem ( det lange hus) med sine 3 særprægede hyrdehunde lige i hælene.

”Folk fik øre for, at vi var i gang med at bygge, så ideen med at blive rådgivere startede i grunden med, at de første kunder spurgte os om vi ikke kunne hjælpe dem med at finde en ruin og så har det ene hus taget det andet. Idag har vi vel sammen med vores italienske samarbejdspartnere været konsulenter på omkring 35 ruiner”.

De har ikke bare lært sig italiensk, de har også med stor respekt lært sig at omgå italienere, og umbriere, for folk fra Umbrien er først og fremmest umbriere og dernæst italienere. ” Ved tidligere at have boet og arbejdet i andre lande, har vi lært at respektere de kulturforskelle der meget naturligt findes og samtidig også lært tolerance. Vi kommer hertil som udlændinge og må indordne os. I en arbejdssituation får vi intet ud af at bebrejde og presse på. Vi må rose og se det positive i det der er opnået til dato. Lige præcis på det punkt, kan mange af vores danske kunder have svært ved at forstå arbejdsgangen her. Italienere er et meget stolt folkefærd og det kan godt være, de ikke har nået helt det de lovede, men så må man glæde sig over det der er gjort. De forstår ikke vores hasteværk. Da alt er håndlavet tager det naturligvis en vis tid. Til gengæld er det så gjort godt og professionelt. Man er stolt af sit arbejde”.

Når en ruin skal bygges op igen udvælges nøje, hvilke eksisterende materialer der kan genbruges. De bliver lagt til side og resten kørt væk.

Ved selv at have bygget en ruin op fra grunden med gamle materialer, kender Gerda og Poul Erik til de fornemme genbrugspladser, hvor der sælges alt fra antikke teglsten, til stenvaske, flere hundrede år gamle tagbjælker, fliser, klinker, pejse, døre, vinduer og meget andet. Gerda er også altid at finde på det månedlige antikmarked i fx. Arezzo en times kørsel fra Castel Rigone, hvor de selv bor. Her finder hun møbler og lignende, ikke bare til sig selv, men også efter ønsker fra sine kunder. Kan hun ikke lige finde det hun går efter, får hun det lavet. Gamle brædder kan med en eksperts hjælp på raffineret vis blive til de smukkeste rustikke køkkenlåger, et hovedgærde til sengen eller en hylde i skabet.

I dage er det 12 år siden de købte deres egen drømmeruin. For 2 år siden blev de færdige med husets to gæsteafdelinger, med egne badeværelser og køkkenfaciliteter, indrettet i hver sin ende af huset. Den ene i to etager i det gamle tobakstårn. Parret har valgt, at gå roligt frem og indrette boligen i små ryk. ” Vi er her jo for at nyde livet, så det er rart, at holde pause med byggeriet en gang imellem og få støvet ud af huset og bare glæde os over det vi nu har opnået – vi har lært at bygge på italiensk – og får sjælen med os”.

Centralt og midt i husets underste etage er den gamle stal nu indrettet til et skønt køkkenalrum med en stor pejs. Ved siden af har parret hver deres hyggelige kontor. Fra køkkenet fører en trappe op til førstesalen med dagligstue ligeledes med pejs, her er indrettet bibliotek og privat soveværelse med pejs, separat badeværelse og terrasse.

I 2002 blev de sidste af de nu 60 oliventræer plantet på den nederste del af grunden og i sommeren 2009 blev poolområdet og havens midterste del indrettet som en formel italiensk have indviet. Her er græsplæner, pergolaer, skyggefulde oaser og stemingsfulde opholdssteder.Gerda har grundigt studeret alverdens bøger om roser, og i forsommeren blomstre hundredevis af yndige antikke roser omkring huset.